M/S NORDKAP i en ukendt havn, o. 1977 Fra album med foto, der har tilhørt Henry Feldbæk Andersen med tilnavnet "Sir Henry." Han havde et righoldigt liv i sin 40-årige karriere til søs, som kok/hovmester. Desværre er der ikke oplysninger ved fotoene.
Kælenavnet stammer fra 1972, hvor Henry serverede champagne og kransekage for den kongelige familie under indflagningen af Heering Mille i Københavns Havn. Efter festlighederne mødtes besætningen i salonen til evaluering og ved den lejlighed sagde skipperen" Fra i dag er vi nødt til at kalde ham Sir Henry". Det har hængt ved siden.