Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35.
Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers.
Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m.
Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten.
Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
