Affotografering af farvelagt tegning af J. S. Hemsen (ifølge påklæbet seddel fra 1794): "Das Schmack Schif Johannes Mads = Johannsen, zum an denken von Søren Lassen". (Fanøskib). - Smakken ses foran for tværs mod styrbord, sejlende rumskøds med vinden ind fra bagbord. - Bredt fyldigt skrog, glatskrabet med bred sort gang; hukkertstævn; ved siden sort sværd; på dækket bag masten dækshus med sort tag; dør i midten; agter grøn rorpind med rorgænger; enkelte søfolk ses; to spryd, et på hver side af stævnen; mast med 2 ræer og gaffel; agter papegøjemast (stående på skakbrætlignende dæk over rorpinden); skibet fører jager, klyver, stagsejl; på masten råsejl og gaffelsejl, på papegøjemasten gaffelsejl; på mastetoppen Dannebrogsvimpel, på papegøjemastens top Dannebrog; grønsorte bølger med hvide skumtoppe; lys himmel med skyer; flyvende fugle. Under billedet ovenfor citerede tekst, samt signatur: "Fecit Js. Hemsen". Billedet omgivet af blæktegnet ramme, amatørmæssigt udført. Sort buet ramme. Bag glas. - 25,4 x 43,7 cm.
Kromann: Fanøs hist. III, 11: Bygget Holland 1767, 12 cmlstr; skipperen døde 1827; sst. s. 17: 1801 byggedes en ny smak af samme navn, med samme skipper; 16½ cmlstr.
Affotografering af maleri af C.W. Eckersberg (1783-1853): "En Beltsmakke med Passagerer". Smakken befinder sig på Storebælt. Glyptotekets titel: "En postjagt med passagerer i en rask blæst. Tordenluft. En engelsk skonnert kommer sejlende for 'de vind'".