Jøssing havn. Vejen Flekkefjord - Egernsund. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

Jøssingfjord kendt for Altmark.affæren under 2. verdenskrig, hvor tyske og engelske flådeenheder havde en træfning. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

Karmsund, set mod syd (under broen) mod Avaldsnes kirke. I forgrunden tv. en af bautastenene fra oldtidsmindemærket "De fem Søstre".

Kaupang (Norge), stedet hvor vikingernes Skiringssal lå. Øst for Sandefjord.

Vinterbopladser.

Dansk orlogsfregat "HAVFRUEN" i forgrunden (bygget 1762). Tekst se årbogen 1976 side 133. Farvelagt tegning fra 1760'erne. Original foræret Museet for Søfart af Venneselskabet. Siden overdraget til Statens Forsvarshistoriske MuseuM/Søjhusmuseet i 2012. Dette museum er siden lagt ind under Nationalmuseet.

Foto : Gruppebillede af orlogsgaster og officerer fra engelk orlogsskib "MAIDSTONE" (eller U-båd E.13 ?); sidende og stående. Prospektkortformat

Foto : Det engelske kvindelige marinekorps (WAAF) på besøg i København, 13/6-1949; musikkorpset marcherende ned mod Amaliegade med Gefionsspringvandet i baggrunden; foran tamburmajoren med en af den danske marineforening skænket tamburstav. 12,5 * 17,2 cm

Foto taget fra 3-mastet skrueskonnert "DIANA"s togt til Færøerne og Island 1886. På billedet ses orlogsgaster og tømmermænd i færd med at opføre en obervationspost (? på Island (?); 8-kantet træhus med spids tag; foran en dør; orloggaster maler huset; til højre udsigt over fjord. 19,9 * 14,5 cm

Foto efter maleri af Wm. Henriksen: Nyboders vagt, København - Vagtbygningen med fremspringende tag, for enden imellem to Nyboder længer; bagved have med klokkegalge og flagstang. Soldat og kone med kurv på ryggen. 6,8 * 8,9 cm

Udsigt over kryolitbruddet i Ivigtut / Ivittuut. Ved kajen ses S/S "IVIGTUT" tilhørende A/S Kriolitmine og Handelsselskab.

Foto efter farvelagt tegning: "Kolonien Holstenborg, set fra Vest (efter en grønlands kateket kolorerede skisetegning)"; i forgrunden kolonien med europæiske og grønlandske huse; under billedet angivelse af bygningerne ejer osv.; man ser bl.a. præstebolig, kirke kolonibygning, skole; i baggrunen fjelde. Original på M/S Museet for Søfart (1950:2594). 9,8 * 14,8 cm

Foto: Kryolitbruddet Ivigtût / Ivittuut i sne; i forgrunden isdækket sø (udgravning?) med stejle bredder; i mellemgrunden huse og bygninger; i baggrunden fjord og bjerge; sne. 23,0 * 17,0 cm Tavle 148: Kryolitbruddet ved Ivigtut i Arsukfjorden. Udsigt med Øst. Som bekendt er Ivigtut det det eneste kendte Sted på Jorden, hvor det værdifulde Mineral Kryolit findes i sådan Mængde, at det kan betale sig at udvinde det. Grønlændere havde vel oprindelig ved deres Sommerbesøg ved Stedet lagt Mærke til den ejendommelige Stenart, men den berømte Mineralog Giesecke var den første, der i 1809 underkastede det videnskabelig Undersøgelse. Dog tog man først i 1856 for Alvor fat på Tanken om at udnytte, idet den første Skibsladning Kryolit hentedes hjem til Danmark, og da endelig i 1864 Aktieselskabet "Kryolitmine og Handelsselskabet" i København var stiftet og havde overtaget Minedriften og Afsætningen af Produktet, kom der Fart i Foretagendet. Selskabet betaler til den grønlandske Handel (dvs. til Staten) en betydelig Afgift af Produktionen i et fastsat Forhold til dennes Størrelse. En ikke lille Besejling finder Sted for at afhente Kryolitten. Fra 1856-1919 har Stedet været besejlet af 1057 Kryolit afhentende Skibe, af hvilke et betydeligt Antal fra Amerika. Omkring Minen er efterhånden opstået en hel lille By med Funktionær- og Arbejderboliger, Værksteder, Maskinhus, Pumpeværk, Pakhuse og flere andre Bygninger hørende til Driften. De overordnede Funktionærer er: Driftsbestyrer, Assistent, Læge, Maskinmester og Forvalter. Desuden bor ved Stedet en af Staten beskikket Kontrollør, der bl.a. kontrollerer Produktionen. Arbejderstyrken, udelukkende Danske, svinger omkring 115 Mand om Sommeren og omkring 55 om Vinteren, idet der hvert Efterår hjemsendes og hvert Forår udsendes Mandskab. Kun nogle få Grønlændere er fast knyttede til Stedet. Kryolitten udvindes i et åbent Brud, 180 Meter langt, 28 og 65 M. bredt og 50 M. dybt, idet den løsnes ved Sprængning.

Foto: Bopladsen Igaliko (ved Julianahåb / Qaqortoq); i forgrunden græsslette; i mellemgrunden huse og ruiner; sten; fjord; i baggrunden snekædte fjelde. 23,0 * 17,0 cm Tavle 164: Bopladsen Igaliko i Julianahaab's Distrikt. Stedet Igaliko er forlængst godtgjort at være identisk med de gamle Nordboers Gardar, Sædet for det i Året 1126 oprettede Bispedømme og Stedet, hvor den gamle Domkirke blev opført. I Betragtning af, at Østerbygden stadig var den oprindeligste og største Landsdel i det af Nordboerne bebyggede Grønland, at Gardar efter de talrige Nordboruiner at dømme har haft den største Bebyggelse, og at Stedet var Østerbygdens både gejstlige og verdslige Midtpunkt, hvor også Nordbokolonien havde sit Tingsted, så tør Igaliko sikkert siges at være et af Grønlands minderigeste Steder. Desværre har Grønlænderne i Tiden efter Nordboernes Undergang for Størstedelen ødelagt de mange Mindesmærker, idet de til Brug ved egen Husbygning har fjernet og anvendt de Sten, som kunde flyttes fra de gamle Nordbo-Hustomter uden alt for stort Besvær. En nøjere Beskuelse af såvel denne som følgende Tavle vil formentlig vise den udstrakte Anvendelse, der er gjort af disse Sten, dels til Husbygning, dels til Bygning af Gærder til Indhegning af Roemarker, thi man vil kunne se, at Stenene, især i Grønlænderhusenes Mure, ved deres tilvirkede, rektangulære Form røber, at de stammer fra Nordboruinerne. Som der vil være naturligt, er Julianahaab's Distrikt det Sted i Grønland, hvor Havebrug og Mejerivirksomhed har de bedste Betingelser, og det er da også således kun her, at man har set såvel Danske som Grønlændere for Alvor lægge Vind på disse to Virksomheder. Det ses ved flere Pladser i Distriktet og, hvad Havebruget angår, intet Sted i så stort Omfang som ved Igaliko. At Sælfangst ikke er Hoved erhvervet her, ses allerede heraf, at Husene ikke som ellers i Grønland ligger lige ved Stranden, men helt oppe på Sletten.

Reproduktion (prospektkort): Kryolitbruddet ved Ivigtût. Prospektkortformat.

Reproduktion (prospektkort): Kryolitminen ved Ivigtût. Prospektkortformat.

Reproduktion (prospektkort): Kryolitbruddet ved Ivigtût. Prospektkortformat.

Foto: Kryolitbruddet i Ivigtut / Ivittuut; i forgrunden til venstre vogn, trukket af traktor på larvefødder; 2 kraner; i baggrunden snedækte bjerge. 28,5 * 23,6 cm

Foto efter blyantstegning (M/S kat.nr. 1936:0228) af Mathias Grønvold 1871: 'Amertlok. Holstensborg'; Kolonien Holstensborg på Grønland. Man ser en gruppe en- og toetages huse, i venstre mellemgrund kirken; i højre hjørne og mellemgrund grønlandske jordhytter, i baggrunden et lavt højdedrag med vajende splitflag, klipper. 15,7 * 21,0 cm.

Foto: efter akvrael af Andreas Kornerup 1876: 'Kryolitbruddet Ivigtut, Kungnak ved Arsutfjordens munding'. I forgrunden bruddene med bygninger og skinner, i mellemgrunden oplagsplads og havn med flere skibe i fjorden, bl.a. S/S "FOX I" og en bark; i baggrunden fjelde. 17,9 * 23,8 cm.

Foto: Holsteinsborg / Sisimiut, fiskefabrikken, set oppe fra fjeldet bag fabrikken, med kik ind over inderhavnen. Foto (copyright): Arktisk Institut, Charlottenlund

Foto: Holsteinsborg / Sisimiut, fiskefabrikken, set oppe fra fjeldet bag fabrikken.

Foto: Holsteinsborg / Sisimiut, set fra vest fra fjorden; til højre fiskefabrikken, til venstre inderhavnen, værftets bygninger og KGH's gamle pakhus; højvande.

Foto: Holsteinsborg / Sisimiut 1879, Koloniens bygninger set fra sydvest Blyantstegning af Mathias Grønvold (H&S 1936:0228):

Foto: Kolonien Godthåb, 1921, Kong Christian X's landgang. Maleri efter Laurids Tuxen (H&S 1951:0228): Kong Christian X's landgang i Godthåb / Nuuk på kongerejsen 1921.