Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.

Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.

Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.

Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. Fejøkvase "De 13 Søskende". Opmåling nr. 10. Åledrivkvase "De 13. Søskende", bygget på Fejø 1911 af bådebygger Chr. Nielsen til fisker Jens Peter Jørgensen Skov, Askø. Længde: 27' 3" = 8,55 m. Bredde: 9' 9" = 3,06 m. Højde: 3' 3" = 1,02 m. Kvasen fik få år efter motor. Efter at have skiftet ejer et par gange, tilhørte den i1937 fisker Poul Hansen, Fejø. Ca. 1890 begyndtes bygningen af denne kvasetype, der blev brugt i Lillebælt, Isefjorden og de sydlige farvande. Byggemåde: I disse kvaser er der til klædningen brugt enten eg eller kalmarfyr af henholdsvis 7/8" og 1" tykkelse. De er alle bygget på klink med spant, essing og stævne af eg. Det er åbne og lette både med dæk til agterkant af mast og ca. 24" sidedæk. Dæk 1 1/4" fyr. Lukaf for. Sænkekøl agten for masten. Dam enten fra masten og agter efter, eller agten for sænkekølen. Kølen er en planke for at båden kan få så ringe et dybgående som muligt, da den under fiskeriet driver over side. Rigningen: Klyver, fok, storsejl uden bom, topsejl og papegøje (mesan). Farver: Kvasen er malet rød i bunden. Skroget over vandet grønt. Fenderliste ferniseret. Opståendet hvidt. Lønningen samt essing, dæk og karme ferniseret. Ruf hvide. Rufdæk og skydekappe grønt. Damlemme, damdæk og banje kultjære. Kvasens dybgående ca. 2 fod 6 tommer.

Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. Fejøkvase "De 13 Søskende". Opmåling nr. 10. Åledrivkvase "De 13. Søskende", bygget på Fejø 1911 af bådebygger Chr. Nielsen til fisker Jens Peter Jørgensen Skov, Askø. Længde: 27' 3" = 8,55 m. Bredde: 9' 9" = 3,06 m. Højde: 3' 3" = 1,02 m. Kvasen fik få år efter motor. Efter at have skiftet ejer et par gange, tilhørte den i 1937 fisker Poul Hansen, Fejø. Ca. 1890 begyndtes bygningen af denne kvasetype, der blev brugt i Lillebælt, Isefjorden og de sydlige farvande. Byggemåde: I disse kvaser er der til klædningen brugt enten eg eller kalmarfyr af henholdsvis 7/8" og 1" tykkelse. De er alle bygget på klink med spant, essing og stævne af eg. Det er åbne og lette både med dæk til agterkant af mast og ca. 24" sidedæk. Dæk 1 1/4" fyr. Lukaf for. Sænkekøl agten for masten. Dam enten fra masten og agter efter, eller agten for sænkekølen. Kølen er en planke for at båden kan få så ringe et dybgående som muligt, da den under fiskeriet driver over side. Rigningen: Klyver, fok, storsejl uden bom, topsejl og papegøje (mesan). Farver: Kvasen er malet rød i bunden. Skroget over vandet grønt. Fenderliste ferniseret. Opståendet hvidt. Lønningen samt essing, dæk og karme ferniseret. Ruf hvide. Rufdæk og skydekappe grønt. Damlemme, damdæk og banje kultjære. Kvasens dybgående ca. 2 fod 6 tommer.

Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. Fejøkvase "De 13 Søskende". Opmåling nr. 10. Åledrivkvase "De 13. Søskende", bygget på Fejø 1911 af bådebygger Chr. Nielsen til fisker Jens Peter Jørgensen Skov, Askø. Længde: 27' 3" = 8,55 m. Bredde: 9' 9" = 3,06 m. Højde: 3' 3" = 1,02 m. Kvasen fik få år efter motor. Efter at have skiftet ejer et par gange, tilhørte den i1937 fisker Poul Hansen, Fejø. Ca. 1890 begyndtes bygningen af denne kvasetype, der blev brugt i Lillebælt, Isefjorden og de sydlige farvande. Byggemåde: I disse kvaser er der til klædningen brugt enten eg eller kalmarfyr af henholdsvis 7/8" og 1" tykkelse. De er alle bygget på klink med spant, essing og stævne af eg. Det er åbne og lette både med dæk til agterkant af mast og ca. 24" sidedæk. Dæk 1 1/4" fyr. Lukaf for. Sænkekøl agten for masten. Dam enten fra masten og agter efter, eller agten for sænkekølen. Kølen er en planke for at båden kan få så ringe et dybgående som muligt, da den under fiskeriet driver over side. Rigningen: Klyver, fok, storsejl uden bom, topsejl og papegøje (mesan). Farver: Kvasen er malet rød i bunden. Skroget over vandet grønt. Fenderliste ferniseret. Opståendet hvidt. Lønningen samt essing, dæk og karme ferniseret. Ruf hvide. Rufdæk og skydekappe grønt. Damlemme, damdæk og banje kultjære. Kvasens dybgående ca. 2 fod 6 tommer.

Model af kadrejerjolle. Bygget af konservator Christian Nielsen 1943. Den oprindelige jolle bygget 1888.

Tusch-skitse visende en kadrejerbåd fra Helsingør eller Gilleleje i Øresund i slutningen af 1840'erne. Skitse i tusch og sepia af C.Fr. Sørensen i skitsebog på H&S.

Kadrejer i Den Engelske Kanal.

En motorbåd fra mæglerfirmaet Cardinus & Grahn lægger til ved siden af S/S JUTTA DAN. I Kotka i Finland. Aftryk efter film, taget i 1951 om bord på S/S JUTTA DAN.

Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i sundet i 1849.

Model af kadrejerjolle. Bygget af konservator Christian Nielsen 1943. Den oprindelige jolle bygget 1888.

M/S ARGENTINEAN REEFER i Las Palmas, 1950. Dæksparti med kadrejere, tønder med smøreolie.