Vue udover den gamle Helsingør havn, set fra Kronborgs tårn. Der ses blandt andet de stadig eksisterende bygninger på Kronborgs område, hvor kafferisteriet og Hamlet-scenen holder til, rådhuset, dokirken uden spir samt masser af sejlskibe i havnen.
Snorrevodskutter ANNA ELISE af København i Helsingør Havn, den 5. september 2021.
"ANNA ELISE hed oprindelig "Niels Rud"efter kystfisker Niels Jensen Rud, Harboøre. Skibet havde registreringsnummer E.454.
Hans søn, Ole Rud, fik bygget kutteren og fiskede med den i 25 år til han gik på pension i 1957. I 1920-erne flyttede han til Esbjerg med skibet. Sammen med dele af familien, der også var fiskere, kom han til at udgøre Rud-slægtens Esbjerg-gren af familien. Rud-slægten var medlemmer af Indre Mission og fiskede ikke om søndagen.
"Niels Rud" havde en besætning på i alt fire mand, og de fiskede til dam det meste af sæsonen. Om sommeren isede man. Landingen af levende fisk gjorde, at turene var relativt korte, typisk gik man ud natten til mandag efter midnat og kom tilbage efter nogle døgn. Dammen blev senere tætnet, så der kunne sejles med isede fisk hele sæsonen.
"Niels Rud" havde oprindeligt en 1-cyl, 72 hk Munktell-motor, og først i 1958 blev der ilagt anden motor.
I 1958 skiftede kutteren ejer. Fiskeskipper Gunnar B. Kristensen, Esbjerg, døbte den om til "Anne Ester", og kutteren fik indlagt en 110 hk 2-cyl. Hundested-motor.
I 1968 blev kutteren solgt til fiskeskipper H. Aae, Esbjerg, som døbte den om til ANNA ELISE. Han fiskede med skibet frem til 1973, da skibet ikke længere havde Esbjergs havnekendingsbogstaver.
Fra 1978 til 1980 fiskede skibet syd for Fyn. I 1980 blev kutteren taget ud af fiskeriet og efterhånden solgt til fritidsformål. Styrehuset blev revet, lasten apteret, og skibet blev udstyret med en gaffelketch-rigning." Kilde: Skibsbevaringsfonden