Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. motor-kåg fra Slien (Schlei-Kahn), "Margot".
Opmåling nr. 48.
Motor-kåg "Margot" Schle.19, bygget til Slesvig 1949 af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs) til fisker Meyer, Slesvig, for en pris af ca. 2000 DM, uden motor.
Længde: 27' 2" = 8,53 m.
Bredde: 5' 5" = 1,70 m.
Højde: 2' 4" = 0,73 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig og er den mest brugte kåg-type der.
Byggemåde: Klædningen er 3/4 eg, klinkbygget, samlet med jernklinker
og spigret til spant og bund. Bunden er 1½" bøg. Spantet er over bunden lagt på siden af hinanden og bunden har ikke bundrevler. Kågen har 3 faste tofter der går op under essingen og er forbundet til denne med jernbolte. Den midterste tofte er dog i stb. side sænket 2", da der derved bliver bedre plads til åre og mast når disse bliver lagt frem for ikke at være til besvær under fiskeriet. Midtskibs er der tværs over kågen en vinde til tov for fiskeriet. Agter er der et lille dæk og på essingen et skvætbord. I essingen er der til klædningen en false så essingen kan gå ud over klædningen og dække denne. Kågen har en langskibs banje af fyr. Motoren er for det meste en liggende gryde-motor på ca. 6 hestes kraft.
Kågens maling: Motorkasse og agterdæk gråt - skvætbord hvidt - tofter, essing, fender og Øverste planke udvendig ferniseret - resten kultjæret.
Kågens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. motor-kåg fra Slien (Schlei-Kahn), "Margot".
Opmåling nr. 48.
Motor-kåg "Margot" Schle.19, bygget til Slesvig 1949 af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs) til fisker Meyer, Slesvig, for en pris af ca. 2000 DM, uden motor.
Længde: 27' 2" = 8,53 m.
Bredde: 5' 5" = 1,70 m.
Højde: 2' 4" = 0,73 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig og er den mest brugte kåg-type der.
Byggemåde: Klædningen er 3/4 eg, klinkbygget, samlet med jernklinker
og spigret til spant og bund. Bunden er 1½" bøg. Spantet er over bunden lagt på siden af hinanden og bunden har ikke bundrevler. Kågen har 3 faste tofter der går op under essingen og er forbundet til denne med jernbolte. Den midterste tofte er dog i stb. side sænket 2", da der derved bliver bedre plads til åre og mast når disse bliver lagt frem for ikke at være til besvær under fiskeriet. Midtskibs er der tværs over kågen en vinde til tov for fiskeriet. Agter er der et lille dæk og på essingen et skvætbord. I essingen er der til klædningen en false så essingen kan gå ud over klædningen og dække denne. Kågen har en langskibs banje af fyr. Motoren er for det meste en liggende gryde-motor på ca. 6 hestes kraft.
Kågens maling: Motorkasse og agterdæk gråt - skvætbord hvidt - tofter, essing, fender og Øverste planke udvendig ferniseret - resten kultjæret.
Kågens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. motor-kåg fra Slien (Schlei-Kahn), "Margot".
Opmåling nr. 48.
Motor-kåg "Margot" Schle.19, bygget til Slesvig 1949 af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs) til fisker Meyer, Slesvig, for en pris af ca. 2000 DM, uden motor.
Længde: 27' 2" = 8,53 m.
Bredde: 5' 5" = 1,70 m.
Højde: 2' 4" = 0,73 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig og er den mest brugte kåg-type der.
Byggemåde: Klædningen er 3/4 eg, klinkbygget, samlet med jernklinker
og spigret til spant og bund. Bunden er 1½" bøg. Spantet er over bunden lagt på siden af hinanden og bunden har ikke bundrevler. Kågen har 3 faste tofter der går op under essingen og er forbundet til denne med jernbolte. Den midterste tofte er dog i stb. side sænket 2", da der derved bliver bedre plads til åre og mast når disse bliver lagt frem for ikke at være til besvær under fiskeriet. Midtskibs er der tværs over kågen en vinde til tov for fiskeriet. Agter er der et lille dæk og på essingen et skvætbord. I essingen er der til klædningen en false så essingen kan gå ud over klædningen og dække denne. Kågen har en langskibs banje af fyr. Motoren er for det meste en liggende gryde-motor på ca. 6 hestes kraft.
Kågens maling: Motorkasse og agterdæk gråt - skvætbord hvidt - tofter, essing, fender og Øverste planke udvendig ferniseret - resten kultjæret.
Kågens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 47.
Slien-kåg, Schle.9.,'bygget 1917 til Slesvig af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs).
Længde: 23' 9" = 7,45 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig.
Byggemåde: Klædningen er 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernklinker. Opløberne mødes på bunden hvor de er samlet med en bundrevle og tilsammen danner et spant tværs over kågen. Foroven en essing som er forbundet til oplængerne med fjederbolte og sømmet til klædningen. For har kågen en fast tofte med hul til fokkemast samt 2 andre tofter der kan bruges til anbringelse af masterne efter som det bedst passer sig for sejlføringen. Midt i kågen er der en sværdkiste til et stiksværd af jern. Agter en pligt eller tofte, tofterne er løse og hviler på en langrem og holdes på plads med løse tofteknæ der kan drejes som en vrider på en bolt i toften. Bunden er bøg og samlet af 2 stykker efter træets bredde. Kågen har ror med smøgpind. Rorets beslag er på agterstævnen en stang og på roret 2 åbne løkker. Under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med tværhåndtag.
Sejlføringen er 2 master uden vant hver med en højnokket smakke med løs sprydstage.
Kågens maling: Essing, fender og tofter grå - øverste planke og langrem engelskrød - det øvrige kultjæret.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 47.
Slien-kåg, Schle.9.,'bygget 1917 til Slesvig af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs).
Længde: 23' 9" = 7,45 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig.
Byggemåde: Klædningen er 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernklinker. Opløberne mødes på bunden hvor de er samlet med en bundrevle og tilsammen danner et spant tværs over kågen. Foroven en essing som er forbundet til oplængerne med fjederbolte og sømmet til klædningen. For har kågen en fast tofte med hul til fokkemast samt 2 andre tofter der kan bruges til anbringelse af masterne efter som det bedst passer sig for sejlføringen. Midt i kågen er der en sværdkiste til et stiksværd af jern. Agter en pligt eller tofte, tofterne er løse og hviler på en langrem og holdes på plads med løse tofteknæ der kan drejes som en vrider på en bolt i toften. Bunden er bøg og samlet af 2 stykker efter træets bredde. Kågen har ror med smøgpind. Rorets beslag er på agterstævnen en stang og på roret 2 åbne løkker. Under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med tværhåndtag.
Sejlføringen er 2 master uden vant hver med en højnokket smakke med løs sprydstage.
Kågens maling: Essing, fender og tofter grå - øverste planke og langrem engelskrød - det øvrige kultjæret.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Vildsund.
Opmåling nr. 58.
Kåg fra Limfjorden bygget ca. 1915 i Vildsund af Søren Dissing til Søren N. Sørensen, Vildsund. - Kågen er brugt til sildefiskeri med sildeved (pulsvod).
Længde: 23' 8" = 7,43 m.
Bredde: 6' 4" = 1,99 m.
Højde: 2' 12" = 0,64 m.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en 1 1/4" bund af fyr med en 5/8" klinkbygget klædning af fyr. Kågen har 7 gennemgående range samt for og agter en kile (en rang der løber fra stævnene og et stykke hen på bunden). Klædningen er spigret til stævne, bund og spant. Spantet består af bundstokke og oplængere, der ligger på siden af hinanden.
Klædningen er samlet med jernklinker med firkantede klinkeplader. I enderne er afstanden ca. 5½" og fra det 3die spant og over midten er der 2 klinker mellem hvert spant..
For har kågen 4 tofter der er fordelt på hvert andet spant, hvilende på en langrem 1" x 2" fyr og forbundet til spant og essing med jernknæ.
Essingen er dannet af 2 stykker 1" x 1½" fyr der er lagt inden for den øverste klædningsplanke og ved stævnene afsluttet med en klods af eg, der er passet ind til stævnen.
Kågen blev roet frem med lange svære årer forsynet med et øje smøget ned over en bolt på essingens årebeslag.
Kågens maling: På essing, fender og øverste planke rød. Klædningen indenbords og udenbords til vandlinjen blanktjæret. Bund og under vandlinje kultjæret.
Kågens dybgående ca. 9 tommer.
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Vildsund.
Opmåling nr. 58.
Kåg fra Limfjorden bygget ca. 1915 i Vildsund af Søren Dissing til Søren N. Sørensen, Vildsund. - Kågen er brugt til sildefiskeri med sildeved (pulsvod).
Længde: 23' 8" = 7,43 m.
Bredde: 6' 4" = 1,99 m.
Højde: 2' 12" = 0,64 m.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en 1 1/4" bund af fyr med en 5/8" klinkbygget klædning af fyr. Kågen har 7 gennemgående range samt for og agter en kile (en rang der løber fra stævnene og et stykke hen på bunden). Klædningen er spigret til stævne, bund og spant. Spantet består af bundstokke og oplængere, der ligger på siden af hinanden.
Klædningen er samlet med jernklinker med firkantede klinkeplader. I enderne er afstanden ca. 5½" og fra det 3die spant og over midten er der 2 klinker mellem hvert spant..
For har kågen 4 tofter der er fordelt på hvert andet spant, hvilende på en langrem 1" x 2" fyr og forbundet til spant og essing med jernknæ.
Essingen er dannet af 2 stykker 1" x 1½" fyr der er lagt inden for den øverste klædningsplanke og ved stævnene afsluttet med en klods af eg, der er passet ind til stævnen.
Kågen blev roet frem med lange svære årer forsynet med et øje smøget ned over en bolt på essingens årebeslag.
Kågens maling: På essing, fender og øverste planke rød. Klædningen indenbords og udenbords til vandlinjen blanktjæret. Bund og under vandlinje kultjæret.
Kågens dybgående ca. 9 tommer.
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Løgstør.
Opmåling nr. 57.
25 fods kåg bygget ca. 1905 i Løgstør af bådebygger Laursen til fisker Niels Rasmussen, Hvalpsund. Ved opmålingen 1946 ejet af bundgarnsfisker Johs. Skou, Hvalpsund.
Længde (over spunding) 25' 3" = 7,93 m.
Bredde (indvendig over spant) 6' 4" = 1,99 m.
Højde (midtskibs) 2' 4" = 0,73 m.
Kågen er brugt til åle- og sildefiskeri. Den bruges nu af bundgarnsfiskerne til garn. Der har til tider været 25 kåge hjemmehørende i Hvalpsund.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en 2" bund af fyr, revler på bund 2" x 4" fyr. Spanterne ligger på siden af bundrevlerne og er af eg,. Knæ, stævne og essing af eg.
Klædning 5/8" fyr på klink, samlet med jernnagler og spigret til spant og stævne. Hen over midten er kågen forsynet med tofter, hvorunder der er skotter, for at fisken ikke skal forskyde sig under sejladsen. Kågen blev roet frem med lange svære årer, som hviler på et jernbeslag på essingen, hvortil åren er befæstet.
Kågens maling: Kågen er over vandet smurt med blanktjære såvel udvendig som indvendig, i bunden med kultjære.
Kågens dybgående ca. 10 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 47.
Slien-kåg, Schle.9.,'bygget 1917 til Slesvig af bådebyggerne Poulsen og Mathiesen, Arnis (Arnæs).
Længde: 23' 9" = 7,45 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Kågen bruges til fiskeri på Slien fra Arnis til Slesvig.
Byggemåde: Klædningen er 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernklinker. Opløberne mødes på bunden hvor de er samlet med en bundrevle og tilsammen danner et spant tværs over kågen. Foroven en essing som er forbundet til oplængerne med fjederbolte og sømmet til klædningen. For har kågen en fast tofte med hul til fokkemast samt 2 andre tofter der kan bruges til anbringelse af masterne efter som det bedst passer sig for sejlføringen. Midt i kågen er der en sværdkiste til et stiksværd af jern. Agter en pligt eller tofte, tofterne er løse og hviler på en langrem og holdes på plads med løse tofteknæ der kan drejes som en vrider på en bolt i toften. Bunden er bøg og samlet af 2 stykker efter træets bredde. Kågen har ror med smøgpind. Rorets beslag er på agterstævnen en stang og på roret 2 åbne løkker. Under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med tværhåndtag.
Sejlføringen er 2 master uden vant hver med en højnokket smakke med løs sprydstage.
Kågens maling: Essing, fender og tofter grå - øverste planke og langrem engelskrød - det øvrige kultjæret.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 46.
Sli-kåg K.A.P.12, bygget 1919 af skibsbygger August Poulsen, Kappeln (Kappel). - Ejer i 1951, fisker Chr. Køster, Kappeln.
Længde: 20' 5" = 6,41 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Denne kåg er forsynet med dam og bruges til garn- og krogfiskeri.
Byggemåde: Klædning 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernnagler. Opløberne er over bunden lagt på siden af hinanden og udgør det derved for bundrevler. Spantet er spigret til bund og klædning. Kågen har over midten en langrem, hvorpå tofterne hviler. Tofterne er løse og holdes på plads med et tofteknæ eller vrider, da tofteknæet kan dreje sig om en bolt i toften. Essingen er 2" x 3" eg og forbundet til spantet med fjederbolte og ud mod klædningen er der høvlet en false til denne så essingen går ud over klædningen til fenderlisten. Bunden er 1 1/4" bøg af 2 stykker, der er passet sammen efter træets form og ikke efter noget bestemt mål. Dammen er et åbent rum med endeskotter der går op i højde med tofterne og forsynet med løse planker til damdæk der kan skydes mellem lister.
Kågen kan ros med årer og under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med et træhåndtag.
Sejlføringen er en højnokket smakke og fok. Masten står i et hul i sejltoften uden vant. Under sejlads kan anbringes et stiksværd af jern i dammen for at forhindre afdrift.
Kågens maling: Bunden til øverste planke kultjæret - øverste planke og tofter gul - essing, fender og langrem engelskrøde.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 46.
Sli-kåg K.A.P.12, bygget 1919 af skibsbygger August Poulsen, Kappeln (Kappel). - Ejer i 1951, fisker Chr. KØster, Kappeln.
Længde: 20' 5" = 6,41 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Denne kåg er forsynet med dam og bruges til garn- og krogfiskeri.
Byggemåde: Klædning 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernnagler. Opløberne er over bunden lagt på siden af hinanden og udgør det derved for bundrevler. Spantet er spigret til bund og klædning. Kågen har over midten en langrem, hvorpå tofterne hviler. Tofterne er løse og holdes på plads med et tofteknæ eller vrider, da tofteknæet kan dreje sig om en bolt i toften. Essingen er 2" x 3" eg og forbundet til spantet med fjederbolte og ud mod klædningen er der høvlet en false til denne så essingen går ud over klædningen til fenderlisten. Bunden er 1 1/4" bøg af 2 stykker, der er passet sammen efter træets form og ikke efter noget bestemt mål. Dammen er et åbent rum med endeskotter der går op i højde med tofterne og forsynet med løse planker til damdæk der kan skydes mellem lister.
Kågen kan ros med årer og under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med et træhåndtag.
Sejlføringen er en højnokket smakke og fok. Masten står i et hul i sejltoften uden vant. Under sejlads kan anbringes et stiksværd af jern i dammen for at forhindre afdrift.
Kågens maling: Bunden til øverste planke kultjæret - øverste planke og tofter gul - essing, fender og langrem engelskrøde.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. kåg fra Slien (Schlei-Kahn). Opmåling nr. 46.
Sli-kåg K.A.P.12, bygget 1919 af skibsbygger August Poulsen, Kappeln (Kappel). - Ejer i 1951, fisker Chr. KØster, Kappeln.
Længde: 20' 5" = 6,41 m.
Bredde: 4' 5" = 1,39 m.
Højde: 1' 8" = 0,52 m.
Denne kåg er forsynet med dam og bruges til garn- og krogfiskeri.
Byggemåde: Klædning 3/4" eg, klinkbygget og samlet med jernnagler. Opløberne er over bunden lagt på siden af hinanden og udgør det derved for bundrevler. Spantet er spigret til bund og klædning. Kågen har over midten en langrem, hvorpå tofterne hviler. Tofterne er løse og holdes på plads med et tofteknæ eller vrider, da tofteknæet kan dreje sig om en bolt i toften. Essingen er 2" x 3" eg og forbundet til spantet med fjederbolte og ud mod klædningen er der høvlet en false til denne så essingen går ud over klædningen til fenderlisten. Bunden er 1 1/4" bøg af 2 stykker, der er passet sammen efter træets form og ikke efter noget bestemt mål. Dammen er et åbent rum med endeskotter der går op i højde med tofterne og forsynet med løse planker til damdæk der kan skydes mellem lister.
Kågen kan ros med årer og under sejlads med strømmen benyttes en styreåre med et træhåndtag.
Sejlføringen er en højnokket smakke og fok. Masten står i et hul i sejltoften uden vant. Under sejlads kan anbringes et stiksværd af jern i dammen for at forhindre afdrift.
Kågens maling: Bunden til øverste planke kultjæret - øverste planke og tofter gul - essing, fender og langrem engelskrøde.
Kågens dybgående ca. 6 tommer.
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Løgstør.
Opmåling nr. 57.
25 fods kåg bygget ca. 1905 i Løgstør af bådebygger Laursen til fisker Niels Rasmussen, Hvalpsund. Ved opmålingen 1946 ejet af bundgarnsfisker Johs. Skou, Hvalpsund.
Længde (over spunding) 25' 3" = 7,93 m.
Bredde (indvendig over spant) 6' 4" = 1,99 m.
Højde (midtskibs) 2' 4" = 0,73 m.
Kågen er brugt til åle- og sildefiskeri. Den bruges nu af bundgarnsfiskerne til garn. Der har til tider været 25 kåge hjemmehørende i Hvalpsund.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en 2" bund af fyr, revler på bund 2" x 4" fyr. Spanterne ligger på siden af bundrevlerne og er af eg,. Knæ, stævne og essing af eg.
Klædning 5/8" fyr på klink, samlet med jernnagler og spigret til spant og stævne. Hen over midten er kågen forsynet med tofter, hvorunder der er skotter, for at fisken ikke skal forskyde sig under sejladsen. Kågen blev roet frem med lange svære årer, som hviler på et jernbeslag på essingen, hvortil åren er befæstet.
Kågens maling: Kågen er over vandet smurt med blanktjære såvel udvendig som indvendig, i bunden med kultjære.
Kågens dybgående ca. 10 tommer.
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers.
Opmåling nr. 35.
Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers.
Længde: 80' 0" = 25,11 m.
Bredde: 15' 8" = 4,92 m.
Højde: 2' 9" = 0,86 m.
Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers.
Opmåling nr. 35.
Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers.
Længde: 80' 0" = 25,11 m.
Bredde: 15' 8" = 4,92 m.
Højde: 2' 9" = 0,86 m.
Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers.
Opmåling nr. 35.
Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers.
Længde: 80' 0" = 25,11 m.
Bredde: 15' 8" = 4,92 m.
Højde: 2' 9" = 0,86 m.
Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten.
Byggemåde:
Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
Kirkeskibet i Nibe Kirke. Opmålt den 8.8.1951 af Holger Rasmussen. Rentegnet af Erik Laugsand. Mål 1:10.
Skibsmodellen af sildekågen er givet i 1703 til Nibe Kirke af Jens Jensen Hurtigkarl.
