M/S WALLENBERG af København i Lynæs Havn, den 16. august 2020. Tidligere svensk redningsskib, nu ejet af familen Beha, der foretager togter forskellige steder med optagelser til TV.

Galease Lilli af Skagen Bedding 1962

Galease Lilli af Lynæs Lynæs 1962

Fragtskib M/S ARIEL af Frederiksværk i Lynæs Havn, den 16. oktober 1965. Bygget som flodskib MARIA CATHARINA, men blev i 1923 ombygget: s.t. H. Havinga (E. Eissens), Groningen til fragtskib med motor M/S MERCATOR.

Lynæs Havn. I baggrunden Klintebakke. (19/8 1964).

Lynæs Havn. I baggrunden Klintebakke.

Sank d. 7/11 1938 under bugsering efter grundstødning d. 30/10 1938 ved Klitmøller ud for Ørhage.

Konstruktionstegning med pålagt halvmodel. Chr. Madsens Bådebyggeri, Lynæs.

Konstruktionstegning med pålagt halvmodel. Chr. Madsens Bådebyggeri, Lynæs.

Sølager Bådebyggeri ved Lynæs.

LILLIE af Lynæs

HAVØRNEN af Skive i Assens, 14. okt. 1968

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger. af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Frederiksværk. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 28. Jolle, bygget i Frederiksværk ca. 1917 af bådebygger Ole Rasmussen. Længde: 13' 5" = 4,21 m. Bredde: 5' 3" = 1,65 m. Højde: 1' 8½" = 0,54 m. Med sin store bredde, sine slanke ender, jævne spring og runde stævne er den en køn og velsejlende jolle. Byggemåde: Jollen er klinkbygget med ½" klædning af eg. Spant og essing 1 1/8" eg, stævne 1½" eg. Klædningen er klinket til køl og stævne. Jollen har for en fangebjælke og hen over midten langrem, hvorpå der hviler 2 faste tofter. Agter har jollen en pligt og på agterstævn et ror på stangbeslag. Rigningen: Jollens rigning er kragesejl, smakke med løs sprydstage og fok. Farver: Jollen er i bunden sort - udvendig og indvendig ferniseret – Fender, essing, laingrem og tofte - grønne. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger. af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Frederiksværk. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 28. Jolle, bygget i Frederiksværk ca. 1917 af bådebygger Ole Rasmussen. Længde: 13' 5" = 4,21 m. Bredde: 5' 3" = 1,65 m. Højde: 1' 8½" = 0,54 m. Med sin store bredde, sine slanke ender, jævne spring og runde stævne er den en køn og velsejlende jolle. Byggemåde: Jollen er klinkbygget med ½" klædning af eg. Spant og essing 1 1/8" eg, stævne 1½" eg. Klædningen er klinket til køl og stævne. Jollen har for en fangebjælke og hen over midten langrem, hvorpå der hviler 2 faste tofter. Agter har jollen en pligt og på agterstævn et ror på stangbeslag. Rigningen: Jollens rigning er kragesejl, smakke med løs sprydstage og fok. Farver: Jollen er i bunden sort - udvendig og indvendig ferniseret – Fender, essing, laingrem og tofte - grønne. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger. af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Frederiksværk. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 28. Jolle, bygget i Frederiksværk ca. 1917 af bådebygger Ole Rasmussen. Længde: 13' 5" = 4,21 m. Bredde: 5' 3" = 1,65 m. Højde: 1' 8½" = 0,54 m. Med sin store bredde, sine slanke ender, jævne spring og runde stævne er den en køn og velsejlende jolle. Byggemåde: Jollen er klinkbygget med ½" klædning af eg. Spant og essing 1 1/8" eg, stævne 1½" eg. Klædningen er klinket til køl og stævne. Jollen har for en fangebjælke og hen over midten langrem, hvorpå der hviler 2 faste tofter. Agter har jollen en pligt og på agterstævn et ror på stangbeslag. Rigningen: Jollens rigning er kragesejl, smakke med løs sprydstage og fok. Farver: Jollen er i bunden sort - udvendig og indvendig ferniseret – Fender, essing, laingrem og tofte - grønne. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk

Galease CHR.BACH af Hundested i Fåborg, maj 1954.