Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Gammel indgansport til Messina, Grækenland
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Kulturlandskab
    Topografi
    Europa
    (laveret rødbrun tone): 'Porte antique à Messina en Grèce', Septembre 1828; bevoksede ruiner; bjerge; indfødte. Billede nr. 12 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Scene fra byen Alexandrie, Ægypten
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Topografi
    Afrika
    Landskab
    Kulturlandskab
    Personalia
    Uidentificerede personer
    'Scene d'Alexandrie d'apres un dessin d'Auguste Mayer', Juillet 1828, ægyptere ved brønd foran ruin; kameler. Billede nr. 11 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Udsigt til byen Alexandrie, Ægypten
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Topografi
    Afrika
    Landskab
    Kulturlandskab
    Personalia
    Uidentificerede personer
    (laveret, rødbrun tone): 'Vue prise à Alexandrie d'apres le Baron Taylor', 1828; gade med lave huse, 3-dobbelt bue: i baggrunden bjerg med borg; ægyptere, dromedarer. Billede nr. 10 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Udsigten over floden Lormont og landskabet nær Bordeaux, Frankri
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Bjerge
    Floder
    Kulturlandskab
    Topografi
    Europa
    'Vue du coté de Lormont près de Bordeaux'; landskab med lave bjerge, vinhaver, huse; flod med hjulskib; enge. Signeret F. Scholten fec: Bordeaux 1823 Billede nr. 9 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Udsigt fra Peyron over byen Montpellier, Frankrig
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Kulturlandskab
    Topografi
    Europa
    'Vue prise du Pyeron à Montpellier en France', Mai 1823; landskab med huse, haver, bjerge. Billede nr. 8 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Italiensk landskab udenfor byen Rom
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Topografi
    Europa
    Landskab
    Bjerge
    'Campagna di Roma', 1822; bjerglandskab med lille landsby. Billede nr. 7 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Huse i den italienske by Olevano
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Kulturlandskab
    Topografi
    Europa
    'Case di Olevano', 1822, slottet. Billede nr. 6 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Italiensk landskab omkring byen Olevano
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Topografi
    Europa
    Bjerge
    'Olevano ved Rom', landskab med by og bjerge, Billede nr. 5 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Italiensk landskab med udsigten til huse i Rom
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Topografi
    Europa
    Kulturlandskab
    'Veduta presa della fenestra della casa dove io stava in Roma, Strada Rosella, nr. 64', signeret F. Scholten fec : Roma 1822. Billede nr. 4 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Italiensk landskab med udsigten til byen Siena
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Siena
    Italien
    'Veduta presa a Siena in Toscana", september 1822; udsigt over landskabet med villaer, haver osv. Billede nr. 3 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Italiensk landkab med udsigt til byen Firenze
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Landskab
    Italien
    Firenze
    (laveret tegning) : 'Firenze', juni 1821, udsigt over byen. Billede nr. 2 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Tegnebog for Frederik von Scholten
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kronologi
    1800-tallet
    Kunst
    Tegning
    Titelblad med kalligraferet skrift: "Tegne-bog for Frederik Scholten"; foroven våben og devise Billede nr. 1 tilhørende det første af 2 bind 'tegnebøger' (skitsebøger), som har tilhørt Frederik von Scholten; begge med blanke brune sider, hvorpå klæbet tegninger (hvor intet andet bemærket farvelagte tegninger), de fleste af Frederik von Scholten; nogle stammende fra hans togter med franske orlogsmænd i 1820-1830'erne. Bind 1 indeholder 92 billeder; billede nr. 37 og 50 mangler. Bind 2 indeholder 71 billeder.
  • Opmåling nr. 57: kåg fra Løgstør.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Kåg
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Løgstør. Opmåling nr. 57. 25 fods kåg bygget ca. 1905 i Løgstør af bådebygger Laursen til fisker Niels Rasmussen, Hvalpsund. Ved opmålingen 1946 ejet af bundgarnsfisker Johs. Skou, Hvalpsund. Længde (over spunding) 25' 3" = 7,93 m. Bredde (indvendig over spant) 6' 4" = 1,99 m. Højde (midtskibs) 2' 4" = 0,73 m. Kågen er brugt til åle- og sildefiskeri. Den bruges nu af bundgarnsfiskerne til garn. Der har til tider været 25 kåge hjemmehørende i Hvalpsund. Byggemåde: Kågen er bygget på en 2" bund af fyr, revler på bund 2" x 4" fyr. Spanterne ligger på siden af bundrevlerne og er af eg,. Knæ, stævne og essing af eg. Klædning 5/8" fyr på klink, samlet med jernnagler og spigret til spant og stævne. Hen over midten er kågen forsynet med tofter, hvorunder der er skotter, for at fisken ikke skal forskyde sig under sejladsen. Kågen blev roet frem med lange svære årer, som hviler på et jernbeslag på essingen, hvortil åren er befæstet. Kågens maling: Kågen er over vandet smurt med blanktjære såvel udvendig som indvendig, i bunden med kultjære. Kågens dybgående ca. 10 tommer.
  • Opmåling nr. 62: Glyngørejollen "Støren".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 62: Glyngørejollen "Støren".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 65: jolle "Thor" af Klegod.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle "Thor" af Klegod. Opmåling nr. 65. Jolle med stiksværd R.I.27 "Thor", Klegod, bygget i Nørre Lyngvig 1919 af bådebygger N. Gravens til fisker Peter Luk, Klegod. Længde: 22' 8" = 7,11 m. Bredde: 8' 7" = 2,69 m. Højde: 2'10" = 0,89 m. Denne jolle er overalt forsynet med dæk eller luger og er blevet benyttet til kystfiskeri samt til fiskeri på Ringkøbing fjord. Jollen er letbygget og ret nem at tage på land og er med sit fyldige forskib et bjærgsomt fartøj. Byggemåde: Jollen er plankebygget, hvilket vil sige at kølen er lagt på fladen. Klinkbygget klædning af fyr med klejne spanter af eg, som er lagt oven på hverandre og klinket til klædningen. Essingen 12" x 2" eg. Bjælker 1 1/4" x 4" fyr, hvorpå er lagt et høvlet og pløjet 5/8" dæk. Som opstående eller fodliste er lagt en liste 2 1/4" x 3/4" eg på 3/4" x 2" x 6" fyrreklampe. Lugerne ligger på en lav karm af eg. Sværd 1 1/4" fyr med ege slid og revler i en sværdkiste af fyr, som i dækket er støttet til dæksbjælkerne. Jollen er indrettet for med et rum hen til sværdkiste, midtskibs et rum til fangst med et langskibsskot for at fisken ikke skal forskyde sig under sejlads, agter efter et rum til redskaber og agter for et styrehul og under rorspinden et lille rum til husgeråd. Sejlføringen er kragerig, højnakket smakke, med løs sprydstage, topsejl, fik og klyver. Jollens maling: Udenbords hvid, sort i bunden og på dækket lysegrå, indvendig og på luger blanktjæret. Dybgående ca. 1 fod 9 tommer og med stiksværd 3½ fod.
  • Opmåling nr. 61: sjægte, bygget i Skive.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Sjægt
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.
  • Opmåling nr. 61: sjægte, bygget i Skive.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Sjægt
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.
  • Opmåling nr. 78: Snekkersten jolle.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Konstruktionstegning
    1800-tallet
    Kronologi
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Jolle
    Fartøj
    Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.
  • Opmåling nr. 78: Snekkersten jolle.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Konstruktionstegning
    1800-tallet
    Kronologi
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Jolle
    Fartøj
    Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.
  • Opmåling nr. 78: Snekkersten jolle.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Konstruktionstegning
    1800-tallet
    Kronologi
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Jolle
    Fartøj
    Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.
  • Opmåling nr. 40: jolle "Frederik" af Helligpeder.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle "Frederik" af Helligpeder. Opmåling nr. 40. "Frederik", bygget 1899 af bådebygger Anderas Hansen, Hasle. Båden er brugt til torske-, silde- og laksefiskeri. Længde: 19' 3" = 6,04 m. Bredde: 6' 11" = 2,17 m. Højde: 3' 1" = 0,97 m. Byggemåde: Klinkbygget, klædning 3/3" eg samlet med håndsmedede søm, vejrrede, men spigret til stævne og køl og forbundet til spant med trænagler. Oplængerne er lagt ovenpå bundstokkene og går op i essingen med en ca. 3/4" tap, som er hugget ind i denne med en svalehale. Båden har for en pligt, agter en løs tofte samt 2 faste tofter. Den forreste støtter masten, i den agterste er pumpe og pumpekiste. For og agter i stævnene er en jernring. Agter er en øjebolt i essingen og en stor klamp på klædningen til storskøde. Ud for sejltoften er i essingen 2 huller for sytov til vant. Rigning: Båden er rigget med mast med vant og stag. Til topsejlet en stang der går gennem en bøjle på mastens top og fastgøres med en strop til en klampe, højnokket smakke med løs sprydstage, firkantet topsejl på rå og stagfok. Bådens maling: Essing, fender og tofter engelskrøde - udvendig over vandlinjen hvid - i bunden kultjæret - indvendig blanktjæret. Bådens dybgående ca. 2 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 38: spejlbåd fra Boderne.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 38: spejlbåd fra Boderne.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 38: spejlbåd fra Boderne.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.