Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Løgstør. Opmåling nr. 57. 25 fods kåg bygget ca. 1905 i Løgstør af bådebygger Laursen til fisker Niels Rasmussen, Hvalpsund. Ved opmålingen 1946 ejet af bundgarnsfisker Johs. Skou, Hvalpsund. Længde (over spunding) 25' 3" = 7,93 m. Bredde (indvendig over spant) 6' 4" = 1,99 m. Højde (midtskibs) 2' 4" = 0,73 m. Kågen er brugt til åle- og sildefiskeri. Den bruges nu af bundgarnsfiskerne til garn. Der har til tider været 25 kåge hjemmehørende i Hvalpsund. Byggemåde: Kågen er bygget på en 2" bund af fyr, revler på bund 2" x 4" fyr. Spanterne ligger på siden af bundrevlerne og er af eg,. Knæ, stævne og essing af eg. Klædning 5/8" fyr på klink, samlet med jernnagler og spigret til spant og stævne. Hen over midten er kågen forsynet med tofter, hvorunder der er skotter, for at fisken ikke skal forskyde sig under sejladsen. Kågen blev roet frem med lange svære årer, som hviler på et jernbeslag på essingen, hvortil åren er befæstet. Kågens maling: Kågen er over vandet smurt med blanktjære såvel udvendig som indvendig, i bunden med kultjære. Kågens dybgående ca. 10 tommer.

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle "Thor" af Klegod. Opmåling nr. 65. Jolle med stiksværd R.I.27 "Thor", Klegod, bygget i Nørre Lyngvig 1919 af bådebygger N. Gravens til fisker Peter Luk, Klegod. Længde: 22' 8" = 7,11 m. Bredde: 8' 7" = 2,69 m. Højde: 2'10" = 0,89 m. Denne jolle er overalt forsynet med dæk eller luger og er blevet benyttet til kystfiskeri samt til fiskeri på Ringkøbing fjord. Jollen er letbygget og ret nem at tage på land og er med sit fyldige forskib et bjærgsomt fartøj. Byggemåde: Jollen er plankebygget, hvilket vil sige at kølen er lagt på fladen. Klinkbygget klædning af fyr med klejne spanter af eg, som er lagt oven på hverandre og klinket til klædningen. Essingen 12" x 2" eg. Bjælker 1 1/4" x 4" fyr, hvorpå er lagt et høvlet og pløjet 5/8" dæk. Som opstående eller fodliste er lagt en liste 2 1/4" x 3/4" eg på 3/4" x 2" x 6" fyrreklampe. Lugerne ligger på en lav karm af eg. Sværd 1 1/4" fyr med ege slid og revler i en sværdkiste af fyr, som i dækket er støttet til dæksbjælkerne. Jollen er indrettet for med et rum hen til sværdkiste, midtskibs et rum til fangst med et langskibsskot for at fisken ikke skal forskyde sig under sejlads, agter efter et rum til redskaber og agter for et styrehul og under rorspinden et lille rum til husgeråd. Sejlføringen er kragerig, højnakket smakke, med løs sprydstage, topsejl, fik og klyver. Jollens maling: Udenbords hvid, sort i bunden og på dækket lysegrå, indvendig og på luger blanktjæret. Dybgående ca. 1 fod 9 tommer og med stiksværd 3½ fod.

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.

Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.

Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.

Snekkersten jolle. Christian Nielsen. Opmåling nr. 78. Bygget i 1897 af Bådebygger Lavrils Svendsen Snekkersten til Skipper Aanesen Espergærde.

Oplysninger af Bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle "Frederik" af Helligpeder. Opmåling nr. 40. "Frederik", bygget 1899 af bådebygger Anderas Hansen, Hasle. Båden er brugt til torske-, silde- og laksefiskeri. Længde: 19' 3" = 6,04 m. Bredde: 6' 11" = 2,17 m. Højde: 3' 1" = 0,97 m. Byggemåde: Klinkbygget, klædning 3/3" eg samlet med håndsmedede søm, vejrrede, men spigret til stævne og køl og forbundet til spant med trænagler. Oplængerne er lagt ovenpå bundstokkene og går op i essingen med en ca. 3/4" tap, som er hugget ind i denne med en svalehale. Båden har for en pligt, agter en løs tofte samt 2 faste tofter. Den forreste støtter masten, i den agterste er pumpe og pumpekiste. For og agter i stævnene er en jernring. Agter er en øjebolt i essingen og en stor klamp på klædningen til storskøde. Ud for sejltoften er i essingen 2 huller for sytov til vant. Rigning: Båden er rigget med mast med vant og stag. Til topsejlet en stang der går gennem en bøjle på mastens top og fastgøres med en strop til en klampe, højnokket smakke med løs sprydstage, firkantet topsejl på rå og stagfok. Bådens maling: Essing, fender og tofter engelskrøde - udvendig over vandlinjen hvid - i bunden kultjæret - indvendig blanktjæret. Bådens dybgående ca. 2 fod 6 tommer.

Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.

Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.

Oplysninger af bådebygger pg konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd fra Boderne. Opmåling nr. 38 Spejlbåd fra Boderne, bygget ca. 1880, er en af de mindste både der er brugt til fiskeri ved Bornholm. Længde: 13' 8" = 4,29 m. Bredde: 4' 8" = 1,46 m. Højde: 1' 10" = 0,58 m. Byggemåde: Klædning ½" eg, klinkbygget, samlet med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er spigret til stævn, køl og spejl og forbundet til spantet med trænagler. Oplængere og bundstokke er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Oplængerne er forbundet til essingen med 3/4" dybe tappe, der er svalet ind i denne og skåret på spantets ende. Båden har for og agter en pligt, tværskibs banje og 2 faste tofter, der hviler på en væge mellem 2 spanter. For har båden en jernring og under den forreste tofte der støtter masten et mastespor af eg, hvilende på 2 bundstokke. Båden har ror med krum smøgpind og med beslag som på de større både. Båden fører sejl: Højnokket smakke med løs sprydstage og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter og pligte grønne - essing og fender engelskrøde – udvendig på klædning til vandlinje grøn - i bunden kul tjæret. Dybgående ca. 1 fod 6 tommer.

Oplysninger af bådebygger' og konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Odin" af Gudhjem. - Opmåling nr. 37 Spejlbåd "Odin", bygget 1892 i Gudhjem af bådebygger Per Poulsen til lakse og sildefiskeri, samt pilkning af torsk. Båden er skarpere end de ældre både af denne type. Længde: 18' 9" = 5,89 m. Bredde: 6' 1" = 1,91 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Byggemåde: Klædning 5/8" eg, bygget på klink samlet med håndsmedede søm, der er vejnede i klædningens overlæg. Klædningen er spigret til stævn,. køl g spejl og klinket til spant med jernklinker med firkantede klinkeplader. Oplængerne er lagt over bundstokkene så spantet danner et hele. Essingen er eg, 1½" tyk, ved sejltofte 2" tyk, forbundet med oplængerne med små jernbeslag. Båden har midtskibs en lille dam, der kun har få damhuller der kan tættes så damtragt og det midterste damdæk kan fjernes og erstattes med banje til sildefiskeriet. For og agter har båden en pligt. Ved mast og agterkant af dam tofter, ved mast til dennes støtte og agter til en pumpe der er forsynet med en lukket kiste så bundvandet kan ledes ud gennem siderne. Gennem dammen er lagt et blyrør så vandet for kan løbe til pumpen. For og agter har båden i stævnene en jernring. Masten står i et mastespor der hviler på bundstokkene. Båden har ror der hviler i beslag, det underste en tap i en løkke på stævnen, det øverste beslag er en løkke på roret, der går ind imellem 2 øjer med en løs bolt så roret ikke kan løftes af ved egen hjælp. Rorspinden er en smøgpind. Rigning: Båden er rigget med løs stang og mast, der støttes af stag, og vant der er forbundet til essing med sytov. I essingen agter ved spant er en strop samt en klamp på spant til storskøde. Sejlet er højnokket storsejl med løs sprydstage, frikantet topsejl på rå, løs klyver, og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - øverste planke udenbords sort - essing, tofter, damtragt og lem samt klædning til vandet grøn - under vandet kultjæret - mast, rundholter og årer grønne. Bådens dyb

Oplysninger af bådebygger' og konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Odin" af Gudhjem. - Opmåling nr. 37 Spejlbåd "Odin", bygget 1892 i Gudhjem af bådebygger Per Poulsen til lakse og sildefiskeri, samt pilkning af torsk. Båden er skarpere end de ældre både af denne type. Længde: 18' 9" = 5,89 m. Bredde: 6' 1" = 1,91 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Byggemåde: Klædning 5/8" eg, bygget på klink samlet med håndsmedede søm, der er vejnede i klædningens overlæg. Klædningen er spigret til stævn,. køl g spejl og klinket til spant med jernklinker med firkantede klinkeplader. Oplængerne er lagt over bundstokkene så spantet danner et hele. Essingen er eg, 1½" tyk, ved sejltofte 2" tyk, forbundet med oplængerne med små jernbeslag. Båden har midtskibs en lille dam, der kun har få damhuller der kan tættes så damtragt og det midterste damdæk kan fjernes og erstattes med banje til sildefiskeriet. For og agter har båden en pligt. Ved mast og agterkant af dam tofter, ved mast til dennes støtte og agter til en pumpe der er forsynet med en lukket kiste så bundvandet kan ledes ud gennem siderne. Gennem dammen er lagt et blyrør så vandet for kan løbe til pumpen. For og agter har båden i stævnene en jernring. Masten står i et mastespor der hviler på bundstokkene. Båden har ror der hviler i beslag, det underste en tap i en løkke på stævnen, det øverste beslag er en løkke på roret, der går ind imellem 2 øjer med en løs bolt så roret ikke kan løftes af ved egen hjælp. Rorspinden er en smøgpind. Rigning: Båden er rigget med løs stang og mast, der støttes af stag, og vant der er forbundet til essing med sytov. I essingen agter ved spant er en strop samt en klamp på spant til storskøde. Sejlet er højnokket storsejl med løs sprydstage, frikantet topsejl på rå, løs klyver, og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - øverste planke udenbords sort - essing, tofter, damtragt og lem samt klædning til vandet grøn - under vandet kultjæret - mast, rundholter og årer grønne. Bådens dyb

Kaag fra Limfjorden. Adrup. Christian Nielsen. Opmåling nr. 80.

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Jacob" af Gudhjem. - Opmåling nr. 36. Spejlbåd "Jacob", bygget ca. 1880 i Melsted af bådebygger Lars Andersen. Det er den fra ældre tid på Bornholm til torske-, lakse- og sildefiskeri brugte båd. Længde: 19' 0" = 5,96 m Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2'10½" = 0,90 m. Byggemåde: Klinkbygget klædning 5/8" eg spigret til stævn, køl og spejl, samlet i klædningens overlæg med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er befæstet til spanterne med trænagler. Spantet. - Oplængerne er lagt oven på bundstokkene så de danner et hele på essing over køl og til essing. I essing er oplængerne indsvalede med en ca. 3/4" dyb tap, og ved vantet til masten er essing og spant forsynet med et jern formet som et T for yderligere at forstærke forbindelsen mellem essing og spant. Båden har 2 faste tofter, den forreste for støtte af mast, den agterste til pumpekiste, som leder vandet ud gennem et spygat i klædningen, og til støtte af pumpe. Agter er en lav pligt, og fra spant under forreste tofte og frem til stævner en langskibs tofte i en passende højde til at stå på ved røgtning af garn. I stævnene for og agter er en jernring. Båden har tværskibs banje og under masten et mastespor af eg mellem 2 bundstokke. I essingen ved masten er 2 huller til sytov for vant. Agter på klædningen en klamp, og i oplængeren et hul til skøde., Roret står med en tap i en løkke på stævnen forneden, og i spejlet med en løkke mellem 2 øjer, hvori en løs tap styret af et tredie Øje fastholder roret, der drejes med en krum smøg rorspind. Rigning: Mast med vant og stag, løs topsejlsstang, der går gennem en 'bøjle på mastens top og støttes af en ende på en klamp når stangen er løftet. Sejlføringen er højnokket storsejl med løs sprydstage, firkantet topsejl med rå, stagfok og løs klyver. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter, essing og fender grøn klædning til vandet hvid - under vandet kultjæret. Bådens dybgåe

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Jacob" af Gudhjem. - Opmåling nr. 36. Spejlbåd "Jacob", bygget ca. 1880 i Melsted af bådebygger Lars Andersen. Det er den fra ældre tid på Bornholm til torske-, lakse- og sildefiskeri brugte båd. Længde: 19' 0" = 5,96 m Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2'10½" = 0,90 m. Byggemåde: Klinkbygget klædning 5/8" eg spigret til stævn, køl og spejl, samlet i klædningens overlæg med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er befæstet til spanterne med trænagler. Spantet. - Oplængerne er lagt oven på bundstokkene så de danner et hele på essing over køl og til essing. I essing er oplængerne indsvalede med en ca. 3/4" dyb tap, og ved vantet til masten er essing og spant forsynet med et jern formet som et T for yderligere at forstærke forbindelsen mellem essing og spant. Båden har 2 faste tofter, den forreste for støtte af mast, den agterste til pumpekiste, som leder vandet ud gennem et spygat i klædningen, og til støtte af pumpe. Agter er en lav pligt, og fra spant under forreste tofte og frem til stævner en langskibs tofte i en passende højde til at stå på ved røgtning af garn. I stævnene for og agter er en jernring. Båden har tværskibs banje og under masten et mastespor af eg mellem 2 bundstokke. I essingen ved masten er 2 huller til sytov for vant. Agter på klædningen en klamp, og i oplængeren et hul til skøde., Roret står med en tap i en løkke på stævnen forneden, og i spejlet med en løkke mellem 2 øjer, hvori en løs tap styret af et tredie Øje fastholder roret, der drejes med en krum smøg rorspind. Rigning: Mast med vant og stag, løs topsejlsstang, der går gennem en 'bøjle på mastens top og støttes af en ende på en klamp når stangen er løftet. Sejlføringen er højnokket storsejl med løs sprydstage, firkantet topsejl med rå, stagfok og løs klyver. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter, essing og fender grøn klædning til vandet hvid - under vandet kultjæret. Bådens dybgåe

Oplysninger af bådebygger' og konservator Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Odin" af Gudhjem. - Opmåling nr. 37 Spejlbåd "Odin", bygget 1892 i Gudhjem af bådebygger Per Poulsen til lakse og sildefiskeri, samt pilkning af torsk. Båden er skarpere end de ældre både af denne type. Længde: 18' 9" = 5,89 m. Bredde: 6' 1" = 1,91 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Byggemåde: Klædning 5/8" eg, bygget på klink samlet med håndsmedede søm, der er vejnede i klædningens overlæg. Klædningen er spigret til stævn,. køl g spejl og klinket til spant med jernklinker med firkantede klinkeplader. Oplængerne er lagt over bundstokkene så spantet danner et hele. Essingen er eg, 1½" tyk, ved sejltofte 2" tyk, forbundet med oplængerne med små jernbeslag. Båden har midtskibs en lille dam, der kun har få damhuller der kan tættes så damtragt og det midterste damdæk kan fjernes og erstattes med banje til sildefiskeriet. For og agter har båden en pligt. Ved mast og agterkant af dam tofter, ved mast til dennes støtte og agter til en pumpe der er forsynet med en lukket kiste så bundvandet kan ledes ud gennem siderne. Gennem dammen er lagt et blyrør så vandet for kan løbe til pumpen. For og agter har båden i stævnene en jernring. Masten står i et mastespor der hviler på bundstokkene. Båden har ror der hviler i beslag, det underste en tap i en løkke på stævnen, det øverste beslag er en løkke på roret, der går ind imellem 2 øjer med en løs bolt så roret ikke kan løftes af ved egen hjælp. Rorspinden er en smøgpind. Rigning: Båden er rigget med løs stang og mast, der støttes af stag, og vant der er forbundet til essing med sytov. I essingen agter ved spant er en strop samt en klamp på spant til storskøde. Sejlet er højnokket storsejl med løs sprydstage, frikantet topsejl på rå, løs klyver, og fok. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - øverste planke udenbords sort - essing, tofter, damtragt og lem samt klædning til vandet grøn - under vandet kultjæret - mast, rundholter og årer grønne. Bådens dyb

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. spejlbåd "Jacob" af Gudhjem. - Opmåling nr. 36. Spejlbåd "Jacob", bygget ca. 1880 i Melsted af bådebygger Lars Andersen. Det er den fra ældre tid på Bornholm til torske-, lakse- og sildefiskeri brugte båd. Længde: 19' 0" = 5,96 m Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2'10½" = 0,90 m. Byggemåde: Klinkbygget klædning 5/8" eg spigret til stævn, køl og spejl, samlet i klædningens overlæg med håndsmedede søm, der er vejnede. Klædningen er befæstet til spanterne med trænagler. Spantet. - Oplængerne er lagt oven på bundstokkene så de danner et hele på essing over køl og til essing. I essing er oplængerne indsvalede med en ca. 3/4" dyb tap, og ved vantet til masten er essing og spant forsynet med et jern formet som et T for yderligere at forstærke forbindelsen mellem essing og spant. Båden har 2 faste tofter, den forreste for støtte af mast, den agterste til pumpekiste, som leder vandet ud gennem et spygat i klædningen, og til støtte af pumpe. Agter er en lav pligt, og fra spant under forreste tofte og frem til stævner en langskibs tofte i en passende højde til at stå på ved røgtning af garn. I stævnene for og agter er en jernring. Båden har tværskibs banje og under masten et mastespor af eg mellem 2 bundstokke. I essingen ved masten er 2 huller til sytov for vant. Agter på klædningen en klamp, og i oplængeren et hul til skøde., Roret står med en tap i en løkke på stævnen forneden, og i spejlet med en løkke mellem 2 øjer, hvori en løs tap styret af et tredie Øje fastholder roret, der drejes med en krum smøg rorspind. Rigning: Mast med vant og stag, løs topsejlsstang, der går gennem en 'bøjle på mastens top og støttes af en ende på en klamp når stangen er løftet. Sejlføringen er højnokket storsejl med løs sprydstage, firkantet topsejl med rå, stagfok og løs klyver. Bådens maling: Indvendig blanktjæret - tofter, essing og fender grøn klædning til vandet hvid - under vandet kultjæret. Bådens dybgåe

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en

Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. evert "Metta Catharina". Opmåling nr. 34 Evert "Metta Catharina", bygget i Haseldorf (Tyskland) 1904. I 1920 købt til Nakskov af stenfisker P.C. Christensen, hvis sønner i 1951 stadig er ejere af skibet. Everten er en skibstype, der er brugt meget til sejlads på flodmundingerne og på kysten ved Nordtyskland og på den danske Vesterhavskyst til Esbjerg. Everten har trods sin flade bund ret gode sejleegenskaber. Længde: 48, 3" = 15,34 m. Bredde: 14' 6" = 5,55 m. Højde: 5' 2" = 1,62 m. Byggemåde: Everten er kravelbygget med 2" klædning af eg. De 3 øverste range danner barkholtet, som er 2 1/4" eg. Bunden er 4" x 16" fyrreplanker, som alle er i een længde, den første klædningsplanke ved bunden har en stor bredde, det er af styrkehensyn for bedre at kunne forbinde spant, bund og væger, ligeledes ligger der under bjælkerne en bred væger, alt for at give skibet så stor styrke som vel mulig, da det med last skal kunne tåle at blive sat ind på sandkysten, så der ved ebbe kan køres ud til skibet for at losse og laste. Dækket er brede fyrreplanker, og i siden er der et skandæk af eg. For følger dækket ikke springet, men er lavere end dette, og ude ved klædningen er der bygget luftkasser under lønningen. Dæksbjælkerne er godt forbundet til vægeren og i kraveller ved fugeåbningerne. Agter har skibet et lille halvdæk hvorunder er kahyt til skipperen. For er der lukaf og på dækket ankerspil. Everten her en stor luge med skrå lugekarme, lugekarmen på lugens forkant går ud over dækket og ud mod skanseklædningen. På ud over lønningen hviler et beslag til sidesværdet bærende en tap, hvorpå sidesværdet hænger og hvorom det kan dreje. Skibet har lønning og skanseklædning langs hele siden udformet som det bedst passer for formålet. Over midten støttes opståendet af jernknæ, for og agter med træstøtter. I siden for og agter har skibet 2 pullerter til fortøjning, og agter er der over lønningen et åbent finkenet med støt

Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. evert "Metta Catharina". Opmåling nr. 34 Evert "Metta Catharina", bygget i Haseldorf (Tyskland) 1904. I 1920 købt til Nakskov af stenfisker P.C. Christensen, hvis sønner i 1951 stadig er ejere af skibet. Everten er en skibstype, der er brugt meget til sejlads på flodmundingerne og på kysten ved Nordtyskland og på den danske Vesterhavskyst til Esbjerg. Everten har trods sin flade bund ret gode sejleegenskaber. Længde: 48, 3" = 15,34 m. Bredde: 14' 6" = 5,55 m. Højde: 5' 2" = 1,62 m. Byggemåde: Everten er kravelbygget med 2" klædning af eg. De 3 øverste range danner barkholtet, som er 2 1/4" eg. Bunden er 4" x 16" fyrreplanker, som alle er i een længde, den første klædningsplanke ved bunden har en stor bredde, det er af styrkehensyn for bedre at kunne forbinde spant, bund og væger, ligeledes ligger der under bjælkerne en bred væger, alt for at give skibet så stor styrke som vel mulig, da det med last skal kunne tåle at blive sat ind på sandkysten, så der ved ebbe kan køres ud til skibet for at losse og laste. Dækket er brede fyrreplanker, og i siden er der et skandæk af eg. For følger dækket ikke springet, men er lavere end dette, og ude ved klædningen er der bygget luftkasser under lønningen. Dæksbjælkerne er godt forbundet til vægeren og i kraveller ved fugeåbningerne. Agter har skibet et lille halvdæk hvorunder er kahyt til skipperen. For er der lukaf og på dækket ankerspil. Everten her en stor luge med skrå lugekarme, lugekarmen på lugens forkant går ud over dækket og ud mod skanseklædningen. På ud over lønningen hviler et beslag til sidesværdet bærende en tap, hvorpå sidesværdet hænger og hvorom det kan dreje. Skibet har lønning og skanseklædning langs hele siden udformet som det bedst passer for formålet. Over midten støttes opståendet af jernknæ, for og agter med træstøtter. I siden for og agter har skibet 2 pullerter til fortøjning, og agter er der over lønningen et åbent finkenet med støt