Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Opmåling nr. 57: kåg fra Løgstør.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Kåg
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Løgstør. Opmåling nr. 57. 25 fods kåg bygget ca. 1905 i Løgstør af bådebygger Laursen til fisker Niels Rasmussen, Hvalpsund. Ved opmålingen 1946 ejet af bundgarnsfisker Johs. Skou, Hvalpsund. Længde (over spunding) 25' 3" = 7,93 m. Bredde (indvendig over spant) 6' 4" = 1,99 m. Højde (midtskibs) 2' 4" = 0,73 m. Kågen er brugt til åle- og sildefiskeri. Den bruges nu af bundgarnsfiskerne til garn. Der har til tider været 25 kåge hjemmehørende i Hvalpsund. Byggemåde: Kågen er bygget på en 2" bund af fyr, revler på bund 2" x 4" fyr. Spanterne ligger på siden af bundrevlerne og er af eg,. Knæ, stævne og essing af eg. Klædning 5/8" fyr på klink, samlet med jernnagler og spigret til spant og stævne. Hen over midten er kågen forsynet med tofter, hvorunder der er skotter, for at fisken ikke skal forskyde sig under sejladsen. Kågen blev roet frem med lange svære årer, som hviler på et jernbeslag på essingen, hvortil åren er befæstet. Kågens maling: Kågen er over vandet smurt med blanktjære såvel udvendig som indvendig, i bunden med kultjære. Kågens dybgående ca. 10 tommer.
  • Opmåling nr. 62: Glyngørejollen "Støren".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 62: Glyngørejollen "Støren".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. Glyngørejollen "Støren". Opmåling nr. 62. "Støren", Glyngøre, bygget 1928 af bådebygger Ove Christensen, Glyngøre, til fisker Anders Madsen, Glyngøre, som i 1946 stadig er ejer af jollen. Længde: 28' 8" = 9,00 m. Bredde: 8' 8" = 2,72 m. Højde: 4' 2" = 1,31 m. Denne jolletype bruges til alt fiskeri på fjorden, skovl- og snurrevod. Om sommeren fiskes der også med disse joller på Issefjorden og ved Skagen. Samme jolletype bruges også som bundgarnsjolle på fjorden, samt ved Frederikshavn og Skagen, men er ikke forsynet med ruf for, men en ringdæksjolle eller helt uden dæk. Motorstørrelsen varierer fra 12 til 15 HK. og jollen er den på Limfjorden alt overvejende jolletype og går under kælenavnet "pennalhus". Byggemåde: Jollen er kravelbygget. Klædning 1 1/4" fyr. Øverste planke eg. Stævne, spanter, essing, karm og knæ eg. Dæk, banje, langrem, damdæk og ruf fyr. Dækket er lagt ovenpå essingen og er ude ved klædningen dækket af med en fenderliste af eg. Karmen er spigret ovenpå dækket. Styrehus, motorruf og forruf er aftagelige. Jollens maling: Klædning udenbords og indvendig samt ruf, forude hvid. Styrehus damtragt, dæk og damlemme stengrå. Øverste planke, fender, karm og ruftag forude ferniserede. Bunden brun. Flere af jollerne er nu forsynede med en lille mast og fører gaffelsejl og stagfok. Jollens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 65: jolle "Thor" af Klegod.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle "Thor" af Klegod. Opmåling nr. 65. Jolle med stiksværd R.I.27 "Thor", Klegod, bygget i Nørre Lyngvig 1919 af bådebygger N. Gravens til fisker Peter Luk, Klegod. Længde: 22' 8" = 7,11 m. Bredde: 8' 7" = 2,69 m. Højde: 2'10" = 0,89 m. Denne jolle er overalt forsynet med dæk eller luger og er blevet benyttet til kystfiskeri samt til fiskeri på Ringkøbing fjord. Jollen er letbygget og ret nem at tage på land og er med sit fyldige forskib et bjærgsomt fartøj. Byggemåde: Jollen er plankebygget, hvilket vil sige at kølen er lagt på fladen. Klinkbygget klædning af fyr med klejne spanter af eg, som er lagt oven på hverandre og klinket til klædningen. Essingen 12" x 2" eg. Bjælker 1 1/4" x 4" fyr, hvorpå er lagt et høvlet og pløjet 5/8" dæk. Som opstående eller fodliste er lagt en liste 2 1/4" x 3/4" eg på 3/4" x 2" x 6" fyrreklampe. Lugerne ligger på en lav karm af eg. Sværd 1 1/4" fyr med ege slid og revler i en sværdkiste af fyr, som i dækket er støttet til dæksbjælkerne. Jollen er indrettet for med et rum hen til sværdkiste, midtskibs et rum til fangst med et langskibsskot for at fisken ikke skal forskyde sig under sejlads, agter efter et rum til redskaber og agter for et styrehul og under rorspinden et lille rum til husgeråd. Sejlføringen er kragerig, højnakket smakke, med løs sprydstage, topsejl, fik og klyver. Jollens maling: Udenbords hvid, sort i bunden og på dækket lysegrå, indvendig og på luger blanktjæret. Dybgående ca. 1 fod 9 tommer og med stiksværd 3½ fod.
  • Opmåling nr. 61: sjægte, bygget i Skive.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Sjægt
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.
  • Opmåling nr. 61: sjægte, bygget i Skive.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Sjægt
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. sjægte, bygget i Skive. Opmåling nr. 61. Sjægte, bygget i Skive 1916 af bådebygger Ove Christensen til fisker Martin Sørensen, Skive. Sjægten ejedes 1946 af Vagn Lauersen, Skive, som brugte den til krog og flyndergarn. Længde: 16' 6" = 5,18 m. Bredde: 5' 5" = 1,70 m. Højde: 2' 1½" = 0,69 m. Byggemåde: Klædning 5/8" fyr, klinkbygget. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet det med spiger. Jollen er forsynet med en fast tofte til mast, samt en tofte agter, som benyttes til pumpekiste. Her og agter for en pligt. Tofterne hviler på en langrem af fyr. Fordæk og sidedæk af fyr, som er lagt ovenpå essingen og understøttet af knæ, som er forbundet på spanterne. Jollen har en dam midtskibs. Rigningen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og fok. Fokkens kloder er tildannet af kohorn, hvor staget er smøget igennem. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. Bunden sort. Fenderliste, dæk, karm, tofter og damlemme gule. Indvendig på klædning lysegrå. Bund og banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod 9 tommer.
  • Opmåling nr. 35: kåg fra Randers.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Kåg
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
  • Opmåling nr. 35: kåg fra Randers.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Kåg
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
  • Opmåling nr. 35: kåg fra Randers.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Kåg
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. kåg fra Randers. Opmåling nr. 35. Kåg fra Randers, bygget 1917-18 til kågfører Jørgen Bjerring af tømrermester Arholm, Randers (kågen er bygget af mestersvendene Frederik Nielsen og Tjæreby Jensen, Randers, der har bygget mange af de på Gudenåen sejlende kåge). Til kågen er medgået 4200 timer. Søm 1000 stk. Den færdige kågs pris 10.000 kr. Ejer 1946, Sofus Petersen, Hvam, Randers. Længde: 80' 0" = 25,11 m. Bredde: 15' 8" = 4,92 m. Højde: 2' 9" = 0,86 m. Kågfarten er meget gammel, med sikkerhed fra før 1443. I 1880 var der ca. 40 pramme på Gudenåen, deraf ca. 14 hjemmehørende i Randers. Før 1860 var der ca. 120 kåge i fart på Gudenåen. Mellem krigene tog kågfarten meget af og blev mere og mere fortrængt af lastbilerne. Denne den sidste kåg har været i brug så sent som i sommeren 1945 til tørvetransport og som udflugtsbåd til Fladbro. Kågen blev brugt til al fragtfart på Gudenåen: Tørv, brænde, papirmasse, enghø, mursten. Byggemåde: Kågen er bygget på en bund af fyr. Klædningen klinkbygget. Knæene i. siden er lagt på siden af revlerne på kågens bund, og hen over bundrevlerne er der lagt 2 svære stykker fyrretræ. Oppe ved skandæk, der er af eg, ligger en svær værge af fyr. I kågens ender dæk og foran et hus eller ruf, hvori der var beboelse for kågens mandskab. Omkring det åbne lastrum en lav karm. Midt i kågen en bjælke hvortil masten var støttet. Kågen havde et langt ror, på de store kåge til at løfte for at kunne vende kågen og være fri for at løfte det af rortapperne. For god vind og medstrøm førte kågen sejl, storsejl og fok. Når strømmen var imod og ingen vind, måtte kågen stages eller trækkes af lejemænd. Kågen var forsynet med nogle stager, 20 fod lange, og med et tværhåndtag i den ene ende og en dobbelt jernpig i den anden ende, for at den ikke skulle skride, når der blev staget med den. Kågen var også forsynet med anker og med et løst gangspil ("jomfru") samt et par håndspager. Det skete ret ofte ved en
  • Opmåling nr. 34: evert "Metta Catharina".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Evert
    Fartøj
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. evert "Metta Catharina". Opmåling nr. 34 Evert "Metta Catharina", bygget i Haseldorf (Tyskland) 1904. I 1920 købt til Nakskov af stenfisker P.C. Christensen, hvis sønner i 1951 stadig er ejere af skibet. Everten er en skibstype, der er brugt meget til sejlads på flodmundingerne og på kysten ved Nordtyskland og på den danske Vesterhavskyst til Esbjerg. Everten har trods sin flade bund ret gode sejleegenskaber. Længde: 48, 3" = 15,34 m. Bredde: 14' 6" = 5,55 m. Højde: 5' 2" = 1,62 m. Byggemåde: Everten er kravelbygget med 2" klædning af eg. De 3 øverste range danner barkholtet, som er 2 1/4" eg. Bunden er 4" x 16" fyrreplanker, som alle er i een længde, den første klædningsplanke ved bunden har en stor bredde, det er af styrkehensyn for bedre at kunne forbinde spant, bund og væger, ligeledes ligger der under bjælkerne en bred væger, alt for at give skibet så stor styrke som vel mulig, da det med last skal kunne tåle at blive sat ind på sandkysten, så der ved ebbe kan køres ud til skibet for at losse og laste. Dækket er brede fyrreplanker, og i siden er der et skandæk af eg. For følger dækket ikke springet, men er lavere end dette, og ude ved klædningen er der bygget luftkasser under lønningen. Dæksbjælkerne er godt forbundet til vægeren og i kraveller ved fugeåbningerne. Agter har skibet et lille halvdæk hvorunder er kahyt til skipperen. For er der lukaf og på dækket ankerspil. Everten her en stor luge med skrå lugekarme, lugekarmen på lugens forkant går ud over dækket og ud mod skanseklædningen. På ud over lønningen hviler et beslag til sidesværdet bærende en tap, hvorpå sidesværdet hænger og hvorom det kan dreje. Skibet har lønning og skanseklædning langs hele siden udformet som det bedst passer for formålet. Over midten støttes opståendet af jernknæ, for og agter med træstøtter. I siden for og agter har skibet 2 pullerter til fortøjning, og agter er der over lønningen et åbent finkenet med støt
  • Opmåling nr. 34: evert "Metta Catharina".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Evert
    Fartøj
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. evert "Metta Catharina". Opmåling nr. 34 Evert "Metta Catharina", bygget i Haseldorf (Tyskland) 1904. I 1920 købt til Nakskov af stenfisker P.C. Christensen, hvis sønner i 1951 stadig er ejere af skibet. Everten er en skibstype, der er brugt meget til sejlads på flodmundingerne og på kysten ved Nordtyskland og på den danske Vesterhavskyst til Esbjerg. Everten har trods sin flade bund ret gode sejleegenskaber. Længde: 48, 3" = 15,34 m. Bredde: 14' 6" = 5,55 m. Højde: 5' 2" = 1,62 m. Byggemåde: Everten er kravelbygget med 2" klædning af eg. De 3 øverste range danner barkholtet, som er 2 1/4" eg. Bunden er 4" x 16" fyrreplanker, som alle er i een længde, den første klædningsplanke ved bunden har en stor bredde, det er af styrkehensyn for bedre at kunne forbinde spant, bund og væger, ligeledes ligger der under bjælkerne en bred væger, alt for at give skibet så stor styrke som vel mulig, da det med last skal kunne tåle at blive sat ind på sandkysten, så der ved ebbe kan køres ud til skibet for at losse og laste. Dækket er brede fyrreplanker, og i siden er der et skandæk af eg. For følger dækket ikke springet, men er lavere end dette, og ude ved klædningen er der bygget luftkasser under lønningen. Dæksbjælkerne er godt forbundet til vægeren og i kraveller ved fugeåbningerne. Agter har skibet et lille halvdæk hvorunder er kahyt til skipperen. For er der lukaf og på dækket ankerspil. Everten her en stor luge med skrå lugekarme, lugekarmen på lugens forkant går ud over dækket og ud mod skanseklædningen. På ud over lønningen hviler et beslag til sidesværdet bærende en tap, hvorpå sidesværdet hænger og hvorom det kan dreje. Skibet har lønning og skanseklædning langs hele siden udformet som det bedst passer for formålet. Over midten støttes opståendet af jernknæ, for og agter med træstøtter. I siden for og agter har skibet 2 pullerter til fortøjning, og agter er der over lønningen et åbent finkenet med støt
  • Opmåling nr. 34: evert "Metta Catharina".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Evert
    Fartøj
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. evert "Metta Catharina". Opmåling nr. 34 Evert "Metta Catharina", bygget i Haseldorf (Tyskland) 1904. I 1920 købt til Nakskov af stenfisker P.C. Christensen, hvis sønner i 1951 stadig er ejere af skibet. Everten er en skibstype, der er brugt meget til sejlads på flodmundingerne og på kysten ved Nordtyskland og på den danske Vesterhavskyst til Esbjerg. Everten har trods sin flade bund ret gode sejleegenskaber. Længde: 48, 3" = 15,34 m. Bredde: 14' 6" = 5,55 m. Højde: 5' 2" = 1,62 m. Byggemåde: Everten er kravelbygget med 2" klædning af eg. De 3 øverste range danner barkholtet, som er 2 1/4" eg. Bunden er 4" x 16" fyrreplanker, som alle er i een længde, den første klædningsplanke ved bunden har en stor bredde, det er af styrkehensyn for bedre at kunne forbinde spant, bund og væger, ligeledes ligger der under bjælkerne en bred væger, alt for at give skibet så stor styrke som vel mulig, da det med last skal kunne tåle at blive sat ind på sandkysten, så der ved ebbe kan køres ud til skibet for at losse og laste. Dækket er brede fyrreplanker, og i siden er der et skandæk af eg. For følger dækket ikke springet, men er lavere end dette, og ude ved klædningen er der bygget luftkasser under lønningen. Dæksbjælkerne er godt forbundet til vægeren og i kraveller ved fugeåbningerne. Agter har skibet et lille halvdæk hvorunder er kahyt til skipperen. For er der lukaf og på dækket ankerspil. Everten her en stor luge med skrå lugekarme, lugekarmen på lugens forkant går ud over dækket og ud mod skanseklædningen. På ud over lønningen hviler et beslag til sidesværdet bærende en tap, hvorpå sidesværdet hænger og hvorom det kan dreje. Skibet har lønning og skanseklædning langs hele siden udformet som det bedst passer for formålet. Over midten støttes opståendet af jernknæ, for og agter med træstøtter. I siden for og agter har skibet 2 pullerter til fortøjning, og agter er der over lønningen et åbent finkenet med støt
  • Opmåling nr. 31: jagt "De fire Brødre" af Marstal.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jagt
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1700-tallet
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jagt "De fire Brødre" af Marstal. Opmåling nr. 31. Jagten "De fire Brødre" ("Anna" af Vejle), bygget 1774 af H.C. Friis, Marstal. Længde: 44' 2" = 13,86 m. Bredde: 13' 2" = 4,13 m. Højde: 7' 8" = 2,41 m. Jagten er gennem sin næsten 150-års levetid kun forandret lidt, den nåede aldrig at få motor og er gennem årene kun blevet forsynet med en lidt større luge, lossespil, andet ankerspil og på det sidste en anden mast. Den har til det sidste bibeholdt sine hvergarnsstriber og sit brede og kraftige barkholt, indtil den i vinteren 1943 forliste ved Strib under navnet "Anna" af Vejle. Efter opmålingen, foretaget i 1940 og sidst på vraget i Strib 1944 hvor hele spantelaget lå frit, samt efter oplysninger hos skibstømrer A. Ulstrup, Brønsodde ved Vejle, som sidst har hovedrepareret jagten, menes det at jagten ikke kan være forlænget, og at optegningen i registreringen angående jagtens forlængelse i 1869 må bero på en fejltagelse efter det at jagten flere gange er blevet ommålt og ikke har givet samme mål Byggemåde: Jagten er kravelbygget, klædningen af 2" eg, den 3die rang barkholtsplanke 2½" eg. Opmålingen viser, at spantet er hugget af små ege, da alle spant er forsynet med marv. Hen over kølen er en bundstok, en oplænger, som skiftevis forløber over køl, så spantet består skiftevis af et spant af en bundstok, 2 oplængere og et spant af 4 oplængere, hvoraf den ene oplænger går over kølen, de 8 agterste spanter, kæntringsspanter, 32 tværspanter, 2 bundstokke og 7 kantspanter og klysstøtter. Indvendig på spant er en garnering, de 2 øverste planker 1½" eg, derefter en 2" x 13" væge af eg, derunder igen en 1½" garnering af eg. Garnering, og klædning er forbundet til spant med gennemgående 7/8" trænagler. Dæksbjækerne er forbundet til spanterne med vandret liggende knæ, som rækker fra bjælke til bjælke. På halvdækket er bjælkerne med lodrette knæ. Dækket ligger ikke i flugt med skandækket men under de
  • Opmåling nr. 31: jagt "De fire Brødre" af Marstal.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jagt
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1700-tallet
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jagt "De fire Brødre" af Marstal. Opmåling nr. 31. Jagten "De fire Brødre" ("Anna" af Vejle), bygget 1774 af H.C. Friis, Marstal. Længde: 44' 2" = 13,86 m. Bredde: 13' 2" = 4,13 m. Højde: 7' 8" = 2,41 m. Jagten er gennem sin næsten 150-års levetid kun forandret lidt, den nåede aldrig at få motor og er gennem årene kun blevet forsynet med en lidt større luge, lossespil, andet ankerspil og på det sidste en anden mast. Den har til det sidste bibeholdt sine hvergarnsstriber og sit brede og kraftige barkholt, indtil den i vinteren 1943 forliste ved Strib under navnet "Anna" af Vejle. Efter opmålingen, foretaget i 1940 og sidst på vraget i Strib 1944 hvor hele spantelaget lå frit, samt efter oplysninger hos skibstømrer A. Ulstrup, Brønsodde ved Vejle, som sidst har hovedrepareret jagten, menes det at jagten ikke kan være forlænget, og at optegningen i registreringen angående jagtens forlængelse i 1869 må bero på en fejltagelse efter det at jagten flere gange er blevet ommålt og ikke har givet samme mål Byggemåde: Jagten er kravelbygget, klædningen af 2" eg, den 3die rang barkholtsplanke 2½" eg. Opmålingen viser, at spantet er hugget af små ege, da alle spant er forsynet med marv. Hen over kølen er en bundstok, en oplænger, som skiftevis forløber over køl, så spantet består skiftevis af et spant af en bundstok, 2 oplængere og et spant af 4 oplængere, hvoraf den ene oplænger går over kølen, de 8 agterste spanter, kæntringsspanter, 32 tværspanter, 2 bundstokke og 7 kantspanter og klysstøtter. Indvendig på spant er en garnering, de 2 øverste planker 1½" eg, derefter en 2" x 13" væge af eg, derunder igen en 1½" garnering af eg. Garnering, og klædning er forbundet til spant med gennemgående 7/8" trænagler. Dæksbjækerne er forbundet til spanterne med vandret liggende knæ, som rækker fra bjælke til bjælke. På halvdækket er bjælkerne med lodrette knæ. Dækket ligger ikke i flugt med skandækket men under de
  • Opmåling nr. 31: jagt "De fire Brødre" af Marstal.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jagt
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1700-tallet
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jagt "De fire Brødre" af Marstal. Opmåling nr. 31. Jagten "De fire Brødre" ("Anna" af Vejle), bygget 1774 af H.C. Friis, Marstal. Længde: 44' 2" = 13,86 m. Bredde: 13' 2" = 4,13 m. Højde: 7' 8" = 2,41 m. Jagten er gennem sin næsten 150-års levetid kun forandret lidt, den nåede aldrig at få motor og er gennem årene kun blevet forsynet med en lidt større luge, lossespil, andet ankerspil og på det sidste en anden mast. Den har til det sidste bibeholdt sine hvergarnsstriber og sit brede og kraftige barkholt, indtil den i vinteren 1943 forliste ved Strib under navnet "Anna" af Vejle. Efter opmålingen, foretaget i 1940 og sidst på vraget i Strib 1944 hvor hele spantelaget lå frit, samt efter oplysninger hos skibstømrer A. Ulstrup, Brønsodde ved Vejle, som sidst har hovedrepareret jagten, menes det at jagten ikke kan være forlænget, og at optegningen i registreringen angående jagtens forlængelse i 1869 må bero på en fejltagelse efter det at jagten flere gange er blevet ommålt og ikke har givet samme mål Byggemåde: Jagten er kravelbygget, klædningen af 2" eg, den 3die rang barkholtsplanke 2½" eg. Opmålingen viser, at spantet er hugget af små ege, da alle spant er forsynet med marv. Hen over kølen er en bundstok, en oplænger, som skiftevis forløber over køl, så spantet består skiftevis af et spant af en bundstok, 2 oplængere og et spant af 4 oplængere, hvoraf den ene oplænger går over kølen, de 8 agterste spanter, kæntringsspanter, 32 tværspanter, 2 bundstokke og 7 kantspanter og klysstøtter. Indvendig på spant er en garnering, de 2 øverste planker 1½" eg, derefter en 2" x 13" væge af eg, derunder igen en 1½" garnering af eg. Garnering, og klædning er forbundet til spant med gennemgående 7/8" trænagler. Dæksbjækerne er forbundet til spanterne med vandret liggende knæ, som rækker fra bjælke til bjælke. På halvdækket er bjælkerne med lodrette knæ. Dækket ligger ikke i flugt med skandækket men under de
  • Opmåling nr. 31: jagt "De fire Brødre" af Marstal.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jagt
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1700-tallet
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Sejlskib
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jagt "De fire Brødre" af Marstal. Opmåling nr. 31. Jagten "De fire Brødre" ("Anna" af Vejle), bygget 1774 af H.C. Friis, Marstal. Længde: 44' 2" = 13,86 m. Bredde: 13' 2" = 4,13 m. Højde: 7' 8" = 2,41 m. Jagten er gennem sin næsten 150-års levetid kun forandret lidt, den nåede aldrig at få motor og er gennem årene kun blevet forsynet med en lidt større luge, lossespil, andet ankerspil og på det sidste en anden mast. Den har til det sidste bibeholdt sine hvergarnsstriber og sit brede og kraftige barkholt, indtil den i vinteren 1943 forliste ved Strib under navnet "Anna" af Vejle. Efter opmålingen, foretaget i 1940 og sidst på vraget i Strib 1944 hvor hele spantelaget lå frit, samt efter oplysninger hos skibstømrer A. Ulstrup, Brønsodde ved Vejle, som sidst har hovedrepareret jagten, menes det at jagten ikke kan være forlænget, og at optegningen i registreringen angående jagtens forlængelse i 1869 må bero på en fejltagelse efter det at jagten flere gange er blevet ommålt og ikke har givet samme mål Byggemåde: Jagten er kravelbygget, klædningen af 2" eg, den 3die rang barkholtsplanke 2½" eg. Opmålingen viser, at spantet er hugget af små ege, da alle spant er forsynet med marv. Hen over kølen er en bundstok, en oplænger, som skiftevis forløber over køl, så spantet består skiftevis af et spant af en bundstok, 2 oplængere og et spant af 4 oplængere, hvoraf den ene oplænger går over kølen, de 8 agterste spanter, kæntringsspanter, 32 tværspanter, 2 bundstokke og 7 kantspanter og klysstøtter. Indvendig på spant er en garnering, de 2 øverste planker 1½" eg, derefter en 2" x 13" væge af eg, derunder igen en 1½" garnering af eg. Garnering, og klædning er forbundet til spant med gennemgående 7/8" trænagler. Dæksbjækerne er forbundet til spanterne med vandret liggende knæ, som rækker fra bjælke til bjælke. På halvdækket er bjælkerne med lodrette knæ. Dækket ligger ikke i flugt med skandækket men under de
  • Opmåling nr. 53: 2-smakkejolle fra Trappen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. 2-smakkejolle fra Trappen. Opmåling nr. 53. To-smakkejolle fra Trappen (Rinkenæs sogn), bygget 1901 af bådebygger Georg Jensen, Trappen, til fisker Emil Poulsen, Trappen, som ved opmålingen i 1947 stadig var ejer af jollen, denne er dog vrag og vil næppe mere komme i brug. Længde (over spunding) 17' 9" = 5,57 m. Bredde: 5' 9" = 1,80 m. Højde: 2' 2½" = 0,69 m. Jollen er brugt til det på Flensborg fjord drevne fiskeri. Byggemåde: Klædningen 5/8" fyr. Stævne, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler, spigret til køl og stævne, men klinket til spant. Oplængere og bundstokke er lagt hver for sig. Midtskibs er jollen forsynet med dam. Forskibs en fast tofte til mast, på forkant af dam ligeledes en fast tofte til mast. Toften er ved flere knæ forbundet til essingen. Agter en løs pligt. Tofterne hviler på langrem af fyr. Rigningen: To smakker med lidt høj nok og løs sprydstage. Masterne står uden barduner. Jollens maling: Skroget udvendigt hvidt. I bunden sort. Fender, essing, tofter, pligt og damlemme grå. Indvendig på klædning samt banje blanktjæret. Jollens dybgående 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 30: jolle fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.
  • Opmåling nr. 30: jolle fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.
  • Opmåling nr. 30: jolle fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Lynæs, opmålt 1952. Opmåling nr. 30. Lynæsjolle, bygget 1918 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs. Længde: 11' 8" = 3,66 m. Bredde: 4' 9" = 1,49 m. Højde: 1' 8/" = 0,54 m. Lynæsjollen er en type der er brugt til jagt og det mindre fiskeri samt som jolle til de søgående fiskekuttere. Det er almindelig tale, at kan man ikke være i en Lynæsjolle, så kan man ikke være på havet. Jolletypen er en kølbygget, klinkbygget egetræsjolle med fyldige ender, men med smukke linier i hele sin konstruktion. Byggemåde: Jollen er bygget med ½" klædning af eg, samlet med kobberklinker og med spanter, essing og bjørne af 1 1/4" eg. Stævne 2" og køl 3" x 3" med kam. Jollen har 2 faste tofter som hviler på en langrem. For er der en fangebjælke og agter har jollen en pligt. I enderne har jollen bundbrædder og over midten en langskibs banje, der som en garnering hviler på spanterne og er befæstet til disse med kramper. Jollen er en ro-jolle og dens sejlføring er gerne et højnakket luggersejl. Jollerne er gerne malet hvide med undtagelse af bunden, som er kultjæret. Jollens dybgående ca. 1 fod.
  • Opmåling nr. 29: jolle med dam og stiksværd fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
  • Opmåling nr. 29: jolle med dam og stiksværd fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
  • Opmåling nr. 29: jolle med dam og stiksværd fra Lynæs.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle med dam og stiksværd fra Lynæs. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 29. Lynæsjolle, bygget 1907 af bådebygger Peter Madsen, Lynæs,: til fiskerne Jørgen Nielsen og Niels Rasmussen, Lynæs. Længde: 16' 2" 5,07 m. Bredde: 6' 8" 2,09 m. Højde: 2' 1" 0,65 m. Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri, samt som bundgarnsjolle. Den er med sine fyldige former og velsejlende linier en typisk Lynæsjolle. Byggemåde: Jollen er bygget på klink med ½" egeklædning, samlet med jernklinker. Spant, essing og bjørne 1½" eg. Stævne 2" eg og køl 3" x 4" eg med kam. I midten har jollen en dam og på forkant af denne hviler en fast sejltofte af eg, der støtter masten som står i et mastespor i dammen. Ved toftens forkant står sværdkisten. Agter ved dammen er en fast tofte. For en løs tofte for den som skal ro, og agter en løs tofte for den som sejler jollen. Jollen har tværskibs banje og under tofterne en fast langrem. Rigningen: Jollen er rigget med kragerig, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: Klædning, essing og tofter ferniserede. Banje og bund kultjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
  • Opmåling nr. 28: jolle fra Frederiksværk.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger. af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Frederiksværk. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 28. Jolle, bygget i Frederiksværk ca. 1917 af bådebygger Ole Rasmussen. Længde: 13' 5" = 4,21 m. Bredde: 5' 3" = 1,65 m. Højde: 1' 8½" = 0,54 m. Med sin store bredde, sine slanke ender, jævne spring og runde stævne er den en køn og velsejlende jolle. Byggemåde: Jollen er klinkbygget med ½" klædning af eg. Spant og essing 1 1/8" eg, stævne 1½" eg. Klædningen er klinket til køl og stævne. Jollen har for en fangebjælke og hen over midten langrem, hvorpå der hviler 2 faste tofter. Agter har jollen en pligt og på agterstævn et ror på stangbeslag. Rigningen: Jollens rigning er kragesejl, smakke med løs sprydstage og fok. Farver: Jollen er i bunden sort - udvendig og indvendig ferniseret – Fender, essing, laingrem og tofte - grønne. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.
  • Opmåling nr. 28: jolle fra Frederiksværk.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Oplysninger. af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Frederiksværk. Opmålt 1952 i Lynæs. Opmåling nr. 28. Jolle, bygget i Frederiksværk ca. 1917 af bådebygger Ole Rasmussen. Længde: 13' 5" = 4,21 m. Bredde: 5' 3" = 1,65 m. Højde: 1' 8½" = 0,54 m. Med sin store bredde, sine slanke ender, jævne spring og runde stævne er den en køn og velsejlende jolle. Byggemåde: Jollen er klinkbygget med ½" klædning af eg. Spant og essing 1 1/8" eg, stævne 1½" eg. Klædningen er klinket til køl og stævne. Jollen har for en fangebjælke og hen over midten langrem, hvorpå der hviler 2 faste tofter. Agter har jollen en pligt og på agterstævn et ror på stangbeslag. Rigningen: Jollens rigning er kragesejl, smakke med løs sprydstage og fok. Farver: Jollen er i bunden sort - udvendig og indvendig ferniseret – Fender, essing, laingrem og tofte - grønne. Jollens dybgående ca. 1 fod 3 tommer.