Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Opmåling nr. 9: tyskerkvase "Minna"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. tyskerkvase "Minna". Opmåling nr. 9. Ålekvasen "Minna", bygget i Stralsund ca. 1872 til fisker Max Ruding, som i disse år sammen med flere andre fiskere flyttede til Danmark og begyndte at fiske ved Kalvehave. Drivvodsfi-skeriet var da ikke kendt i. Danmark. Grunden til denne flytning var, at kun et bestemt antal fiskefartøjer måtte fiske på indvandene ved Stralsund. Max Ruding døde et par på efter og broderen, Albert Ruding, købte kvasen. Den har siden hen skiftet ejer mange gange, er om-bygget og forsynet med motor. Den ejedes i foråret 1940 af fisker Karl Henriksen, Kragenæs. I årene 1872-90 blev der købt mange af disse kvaser til Danmark, såvel spidsgattede som hækbyggede med tyske fiskere som mellemmænd. Længde: 31' 6" = 9,89 m. Bredde: 10' 0" = 3,14 m. Højde: 3' 6" = 1,10 m. Kvasens dybgående (uden sidesværd): 2' 8" = 0,84 m. ( med ): 5' 0" = 1,57 m. Byggemåde: Som byggemateriale er anvendt eg med undtagelse af dæk (1½" fyr) og indretning klædnin-gen 12" eg, er bygget på kravel med undtagelse af den øverste planke, barkholtsrangen, som er på klink og går agter med sit overlæg ned og støtter spidserne af den øvrige klædning. Bjælkevægeren, 12" x 7", har kun ringe styrke da den går helt op under dækket og derfor bliver svækket, hvor bjælkerne er hugget ned i den. Særegent for denne type ålekvase er, at dammen ligger agter og er skottet af med 2 vandrette skotter så dammen kan være helt åben. For at opnå så lille et dybgående som muligt er kølen en planke da kvasen under fiskeriet driver over side. Under sejladsen fører kvasen sidekøl da den ellers vil have meget stor afdrift. Rigningen: Den sædvanlige rigning er med storsejl uden bom, topsejl, klyver, fok og papegøje. Farver: Bunden sort - udenbords grå skandæk, dæk og karm ferniseret ruf hvidt med gråt tag - banje kultjæret.
  • Opmåling nr. 9: tyskerkvase "Minna"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. tyskerkvase "Minna". Opmåling nr. 9. Ålekvasen "Minna", bygget i Stralsund ca. 1872 til fisker Max Ruding, som i disse år sammen med flere andre fiskere flyttede til Danmark og begyndte at fiske ved Kalvehave. Drivvodsfi-skeriet var da ikke kendt i. Danmark. Grunden til denne flytning var, at kun et bestemt antal fiskefartøjer måtte fiske på indvandene ved Stralsund. Max Ruding døde et par på efter og broderen, Albert Ruding, købte kvasen. Den har siden hen skiftet ejer mange gange, er om-bygget og forsynet med motor. Den ejedes i foråret 1940 af fisker Karl Henriksen, Kragenæs. I årene 1872-90 blev der købt mange af disse kvaser til Danmark, såvel spidsgattede som hækbyggede med tyske fiskere som mellemmænd. Længde: 31' 6" = 9,89 m. Bredde: 10' 0" = 3,14 m. Højde: 3' 6" = 1,10 m. Kvasens dybgående (uden sidesværd): 2' 8" = 0,84 m. ( med ): 5' 0" = 1,57 m. Byggemåde: Som byggemateriale er anvendt eg med undtagelse af dæk (1½" fyr) og indretning klædnin-gen 12" eg, er bygget på kravel med undtagelse af den øverste planke, barkholtsrangen, som er på klink og går agter med sit overlæg ned og støtter spidserne af den øvrige klædning. Bjælkevægeren, 12" x 7", har kun ringe styrke da den går helt op under dækket og derfor bliver svækket, hvor bjælkerne er hugget ned i den. Særegent for denne type ålekvase er, at dammen ligger agter og er skottet af med 2 vandrette skotter så dammen kan være helt åben. For at opnå så lille et dybgående som muligt er kølen en planke da kvasen under fiskeriet driver over side. Under sejladsen fører kvasen sidekøl da den ellers vil have meget stor afdrift. Rigningen: Den sædvanlige rigning er med storsejl uden bom, topsejl, klyver, fok og papegøje. Farver: Bunden sort - udenbords grå skandæk, dæk og karm ferniseret ruf hvidt med gråt tag - banje kultjæret.
  • Opmåling nr. 9: tyskerkvase "Minna"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. tyskerkvase "Minna". Opmåling nr. 9. Ålekvasen "Minna", bygget i Stralsund ca. 1872 til fisker Max Ruding, som i disse år sammen med flere andre fiskere flyttede til Danmark og begyndte at fiske ved Kalvehave. Drivvodsfi-skeriet var da ikke kendt i. Danmark. Grunden til denne flytning var, at kun et bestemt antal fiskefartøjer måtte fiske på indvandene ved Stralsund. Max Ruding døde et par på efter og broderen, Albert Ruding, købte kvasen. Den har siden hen skiftet ejer mange gange, er om-bygget og forsynet med motor. Den ejedes i foråret 1940 af fisker Karl Henriksen, Kragenæs. I årene 1872-90 blev der købt mange af disse kvaser til Danmark, såvel spidsgattede som hækbyggede med tyske fiskere som mellemmænd. Længde: 31' 6" = 9,89 m. Bredde: 10' 0" = 3,14 m. Højde: 3' 6" = 1,10 m. Kvasens dybgående (uden sidesværd): 2' 8" = 0,84 m. ( med ): 5' 0" = 1,57 m. Byggemåde: Som byggemateriale er anvendt eg med undtagelse af dæk (1½" fyr) og indretning klædnin-gen 12" eg, er bygget på kravel med undtagelse af den øverste planke, barkholtsrangen, som er på klink og går agter med sit overlæg ned og støtter spidserne af den øvrige klædning. Bjælkevægeren, 12" x 7", har kun ringe styrke da den går helt op under dækket og derfor bliver svækket, hvor bjælkerne er hugget ned i den. Særegent for denne type ålekvase er, at dammen ligger agter og er skottet af med 2 vandrette skotter så dammen kan være helt åben. For at opnå så lille et dybgående som muligt er kølen en planke da kvasen under fiskeriet driver over side. Under sejladsen fører kvasen sidekøl da den ellers vil have meget stor afdrift. Rigningen: Den sædvanlige rigning er med storsejl uden bom, topsejl, klyver, fok og papegøje. Farver: Bunden sort - udenbords grå skandæk, dæk og karm ferniseret ruf hvidt med gråt tag - banje kultjæret.
  • Opmåling nr. 7: kadrejerjolle fra Dragør.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Kadrejer
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Handel og søfart
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.
  • Opmåling nr. 7: kadrejerjolle fra Dragør.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Kadrejer
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Handel og søfart
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.
  • Opmåling nr. 11: drivkvase "Margrethe".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. drivkvase "Margrethe". Opmåling nr. 11. Drivkvase m. 116 "Margrethe" af Marstal, bygget ca. 1897 i Lundby på Tåsinge af bådebygger Hans Peter Dyre til fisker Hans Drejmann, Marstal. Længde: 21' 6" = 6,75 m. Bredde: 7' 7" = 2,38 m. Højde: 2' 11" = 0,92 m. Kvasen er hovedsagelig brugt til ålefiskeri med drivvod og er endnu i 1947 i brug, men er blevet ombygget med plankekøl og sænkesværd. Byggemåde: Klædningen 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, bjælker, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler og spigret til stævne og spant. Dækket er af fyr. For et lille ruf med skydekappe. Midtskibs er en stor åben luge med karm, og agter et styrehul med en lille karm. Mast og mesan står i dækket og ned i et mastespor mellem bundstokkene. Midt-skibs har kvasen en dam. Rigningen: Kvasen er rigget med 5 sejl: Storsejl, gaffelsejl uden bom, spidst topsejl på rå, fok, løs klyver og firkantet mesan med løs sprydstage. Farver: Skroget udvendigt samt ruf hvidt. I bunden kultjæret. Fenderliste, listen på opståendet, kar-me og ruftag brune. Dækket ferniseret. Damlemme og tragt grå. Kvasens dybgående ca. 2 fod.
  • Opmåling nr. 7: kadrejerjolle fra Dragør.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Kadrejer
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Handel og søfart
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. kadrejerjolle fra Dragør. Opmåling nr. 7 Jollen er, så vidt vides, bygget ved Sundet 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør. Længde: 18' 6" = 5,81 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 3" = 0,71 m. Jollen har flere gange skiftet ejer og ejedes i foråret 1942 af fisker Villy Jensen, Kastrup. Den var meget havareret og ikke mere i brug. Det meste kadrejeri er udgået fra Sletten og Dragør og holdt sig op til århundredskiftet. Foruden til kadrejeri brugtes jollen også til silde- og flyndergarnsfiskeri. Byggemåde: Klædning eg. Spant, stævne, essing og sejltofter eg. Klædningen er bygget på klink og sam-let med smedede kobbernagler samt klinket til stævne, køl og spanter. Bundstokke og oplø-bere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger en platessing som ikke går helt til stævns. Spanterne går op med en tå indenfor essingen hvorigennem er sat en klinke, det giver jollen en stærk og solid ring til at falde an med, når den i rum søløber på siden af skibene. Jollen er forsynet med skvætbord, en 3/4." x 3½" egeplanke hvorpå er nittet jernbolte som står ned i huller i essingen. Jollen er forsynet med et stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned for ad stævnen, under kølen, og op under det nederste rorsbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorsløkke og op over agterstævnen og ind på båndet der. Rigning: Kragerig, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet. Farver: I bunden sort, over vandet til fenderliste grøn, fenderliste og essing skvætbord grå og hvidt. Jollens dybgående ca. 1 fod 7 tommer.
  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 5: lodsbåden "Helsingør"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Lodsfartøj
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. lodsbåden "Helsingør". Opmåling nr. 5 Lodsbåden "Helsingør" af Helsingør er bygget 1869 af bådebygger Peter Bjerg, Strandgade, Helsingør, til Helsingørs lodseri. I 1941 solgt til fiskehandler Chr. Pichard, Ålsgårde. Båden er flere gange ombygget og har fået motor. Opmålt 1942. Længde: 32' 0" =10,04 m Bredde: 11' 6" = 3,61 m. Højde: 4' 6" = 1,41 m. Byggemåde: Klædningen 1" eg, dæk 12" x 5" fyr. Stævne og køl 4" eg. Spanter, bjælker, karme, knæ og kølsvin eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med smedede galvaniserede jernnagler samt klinket til stævn og spanter. Bordene er lasket og sammenføjet med klinker. Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Båden er forsynet med essing, platessing og fenderliste af eg. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1", hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Fenderlisten ligger under platessingen, hvortil den er forbundet med spiger og gennem klædning til essing med klinker. Det opstående består af en 2½" tyk og 3" høj fodliste af eg. Båden har hugget ror og er forsynet med stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned ad stævnen, under kølen og op under det nederste rorbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorløkke, opover agterstævnen og ind på båndet der. Rigningen: Gaffelsejl, fok, spidst topsejl og klyver. Sejlene er syet af gennemskårne duge. Storsejlet er uden bom og gaffel forsynet med tønderakke, masten med kullet top. Sejlet har en bred lod-ret rød stribe (lodsmærke). Farver: Bunden rød, over vandet til fenderliste grøn, fender på fodliste sort, karme og dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 4 fod.
  • Opmåling nr. 5: lodsbåden "Helsingør"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Lodsfartøj
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. lodsbåden "Helsingør". Opmåling nr. 5 Lodsbåden "Helsingør" af Helsingør er bygget 1869 af bådebygger Peter Bjerg, Strandgade, Helsingør, til Helsingørs lodseri. I 1941 solgt til fiskehandler Chr. Pichard, Ålsgårde. Båden er flere gange ombygget og har fået motor. Opmålt 1942. Længde: 32' 0" =10,04 m Bredde: 11' 6" = 3,61 m. Højde: 4' 6" = 1,41 m. Byggemåde: Klædningen 1" eg, dæk 12" x 5" fyr. Stævne og køl 4" eg. Spanter, bjælker, karme, knæ og kølsvin eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med smedede galvaniserede jernnagler samt klinket til stævn og spanter. Bordene er lasket og sammenføjet med klinker. Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Båden er forsynet med essing, platessing og fenderliste af eg. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1", hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Fenderlisten ligger under platessingen, hvortil den er forbundet med spiger og gennem klædning til essing med klinker. Det opstående består af en 2½" tyk og 3" høj fodliste af eg. Båden har hugget ror og er forsynet med stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned ad stævnen, under kølen og op under det nederste rorbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorløkke, opover agterstævnen og ind på båndet der. Rigningen: Gaffelsejl, fok, spidst topsejl og klyver. Sejlene er syet af gennemskårne duge. Storsejlet er uden bom og gaffel forsynet med tønderakke, masten med kullet top. Sejlet har en bred lod-ret rød stribe (lodsmærke). Farver: Bunden rød, over vandet til fenderliste grøn, fender på fodliste sort, karme og dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 4 fod.
  • Opmåling nr. 5: lodsbåden "Helsingør"
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Lodsfartøj
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. lodsbåden "Helsingør". Opmåling nr. 5 Lodsbåden "Helsingør" af Helsingør er bygget 1869 af bådebygger Peter Bjerg, Strandgade, Helsingør, til Helsingørs lodseri. I 1941 solgt til fiskehandler Chr. Pichard, Ålsgårde. Båden er flere gange ombygget og har fået motor. Opmålt 1942. Længde: 32' 0" =10,04 m Bredde: 11' 6" = 3,61 m. Højde: 4' 6" = 1,41 m. Byggemåde: Klædningen 1" eg, dæk 12" x 5" fyr. Stævne og køl 4" eg. Spanter, bjælker, karme, knæ og kølsvin eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med smedede galvaniserede jernnagler samt klinket til stævn og spanter. Bordene er lasket og sammenføjet med klinker. Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Båden er forsynet med essing, platessing og fenderliste af eg. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1", hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Fenderlisten ligger under platessingen, hvortil den er forbundet med spiger og gennem klædning til essing med klinker. Det opstående består af en 2½" tyk og 3" høj fodliste af eg. Båden har hugget ror og er forsynet med stævnjern, der ligger som en ring fra båndet for, ned ad stævnen, under kølen og op under det nederste rorbeslag, derefter fortsætter det fra øverste rorløkke, opover agterstævnen og ind på båndet der. Rigningen: Gaffelsejl, fok, spidst topsejl og klyver. Sejlene er syet af gennemskårne duge. Storsejlet er uden bom og gaffel forsynet med tønderakke, masten med kullet top. Sejlet har en bred lod-ret rød stribe (lodsmærke). Farver: Bunden rød, over vandet til fenderliste grøn, fender på fodliste sort, karme og dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 4 fod.
  • Opmåling nr. 4: Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk
  • Opmåling nr. 4: Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk
  • Opmåling nr. 4: Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Isefjordbåd "Maries Minde" af Hundested. Opmåling nr. 4 Sildebåden "Maries Minde" af Hundested, bygget i Liseleje 1895 af bådebygger Andreas Olsen til fisker Hans Jørgensen, Hundested. Længde: 31' 0" = 9,73 m. Bredde: 14' 4" = 4,50 m. Højde: 4' 10" = 1,52 m. Båden ejes i 1941 af Hans Jørgensens sønner, M.P. Jørgensen og J. Jørgensen, Hundested. De fleste både af denne type var bygget i Lynæs, Hundested og Liseleje. De var overordentlig brede i forhold til deres længde og var meget fyldige over vandet. Den store bredde forringe-de dog ikke deres sejlegenskaber i Kattegats lange søer, men. hjalp tværtimod til med, at båden vagede bedre i vandet når der sattes garn. Som alle IsefjorDSBådene har "Maries Minde" i enderne fast opstående på skandækket, dæk-ket, hvorimod det opstående over midten er fastboltet med vinkeljern. Typen anvendtes næ-sten udelukkende til sildegarnsfiskeri og til fragtsejlads. Mange både eksporteredes til de syd-lige farvande eller til Vejleegnen, hvor de brugtes som sten- og grusbåde. Da motorerne kom frem, blev mange af fartøjerne forlænget 4-6 fod, og der blev indbygget dam og maskine, så de kunne anvendes til skovlvodsfiskeri. I 1905 fik "Maries Minde" installeret en "Rap"-motor fra Aalborg, og senere fik båden også indbygget dam. Byggemåde: Bådene er bygget lette og solide. Klædning 1 1/4". Dæk 1 1/4" fyr. Stævne, spanter og bjæl-ker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med jernklinker i overlæggene, samt spigret til stævne og spanter (i de ældre både er klædningen forbundet til klædningen med trænagler), Bundstokke og oplængere er lagt på siden af hinanden og forbundet med spiger. Båden er forsynet med bjælkevæger, som går helt op under dæk og skandæk, samt bånd for og agter. Opståendet er for og agter af eg som er boltet til skandækket. Hen over midten er opståendet af fyr, forsynet med jernvinkler som er pånittet opståendet og forbundet med skandæk
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Skroget på englandsbåden WINSTON CHURCHILL efter påsejling
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Fartøj
    Motorskib
    Passagerskib
    Kronologi
    1900-tallet
    Livet om bord
    Ulykker om bord
    Havari og forlis
    Kollision
    Da færgen KRONPRINSESSE INGRID stødte ind i englandsbåden WINSTON CHURCHILL. Billedet er fra en serie om englandsbåden WINSTON CHURCHILL doneret af Hanne-Lise Rechnagel. Hanne-Lise sejlede med englandsbåden WINSTON CHURCHILL i slutningen af 1960'erne og var med på skibets første rejse fra Genova til Danmark. Hun var receptionist om bord og mødte der sin mand Hardy Rechnagel, der var telegrafist på skibet.
  • Opmåling nr. 77: jolle fra Skagen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle fra Skagen. Opmåling nr. 77. Skagen-jolle, bygget ca. 1900, opmålt i Skagen 1945. Længde: 16' 4" = 5,13 m. Bredde: 5' 7" = 1,75 m. Bredde : 2' 2" = 0,68 m. En fiks og let lille jolle, som har været ret udbredt ved kysten fra Ålbæk og ned mod Kandestederne. Jollen er en type ret lig de norske joller, men den har et mere fladt middelspant og er derfor bedre egnet til sejlads. Jollen fandtes i en 16- og en 18 fods type og er for og agter forsynet med et lille dæk, hvorunder der er skab. Byggemåde: Jollen er klejnt og letbygget. Stævne, knæ og spant er af eg. Opløbere og bundstokke er lagt ovenpå hinanden og danner tilsammen en ring fra essing til essing. Essing, tofter, dæk, skotter, køl og klædning er af gran. Klædningen 5/8" er bygget på klink og klinket til spant. Jollen er forsynet med jernskinne fra stævnen for, hen under kølen og op under det underste rorbeslag agter. Jollen er blevet roet med årer i åregafler. Rigning: Ingen vant, fokken er hægtet til en krog ved stævn. Masten står i en bøjle ved toften. Sejlføringen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage og fok. Jollens farver: Udenbords og på dæk hvid. Essing, fender og tofter stengrå. Banje, klædning og skotter blanktjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 77: jolle fra Skagen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle fra Skagen. Opmåling nr. 77. Skagen-jolle, bygget ca. 1900, opmålt i Skagen 1945. Længde: 16' 4" = 5,13 m. Bredde: 5' 7" = 1,75 m. Bredde : 2' 2" = 0,68 m. En fiks og let lille jolle, som har været ret udbredt ved kysten fra Ålbæk og ned mod Kandestederne. Jollen er en type ret lig de norske joller, men den har et mere fladt middelspant og er derfor bedre egnet til sejlads. Jollen fandtes i en 16- og en 18 fods type og er for og agter forsynet med et lille dæk, hvorunder der er skab. Byggemåde: Jollen er klejnt og letbygget. Stævne, knæ og spant er af eg. Opløbere og bundstokke er lagt ovenpå hinanden og danner tilsammen en ring fra essing til essing. Essing, tofter, dæk, skotter, køl og klædning er af gran. Klædningen 5/8" er bygget på klink og klinket til spant. Jollen er forsynet med jernskinne fra stævnen for, hen under kølen og op under det underste rorbeslag agter. Jollen er blevet roet med årer i åregafler. Rigning: Ingen vant, fokken er hægtet til en krog ved stævn. Masten står i en bøjle ved toften. Sejlføringen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage og fok. Jollens farver: Udenbords og på dæk hvid. Essing, fender og tofter stengrå. Banje, klædning og skotter blanktjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 6 tommer.