Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 6: sundbåd "Thora".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Konstruktionstegning
    1900-tallet
    Kronologi
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Christian Nielsen vedr. sundbåd "Thora". Opmåling nr. 6 Sildebåden "Thora" bygget i Skovshoved 1913 af bådebygger Hansen til fisker Peter Petersen, Skovshoved, som i 1942 stadig er ejer af båden. Længde: 24' 0" = 7,53 m. Bredde: 8' 9" = 2,75 m. Højde: 3' 10" = 1,20 m. Båden blev i 1916 forsynet med motor og ombygget med et andet ruf agter, dam, en lille lu-ge på fordækket, skottet fra ved mastekisten og forsynet med et par sovebrikse. Denne type både er den overalt på Sundet fra København til Helsingør gængse type. De æl-dre både var noget fyldigere end "Thora" og de senere byggede både. Efter motorens indpas fik bådene lidt højere opstående, dæk agter om styrehullet, afrundet agter- og forruf, lukaf for og dam, da de foruden til silde- og flyndergarnsfiskeri også brugtes til krogfiskeri. Byggemåde: Bådene var bygget lette og solide. Klædning 3/4" udenlandsk eg. Dæk 1 1/4" x 3½" fyr. Stævne, køl, spanter og bjælker af eg. Klædningen er bygget på klink og samlet med kob-bernagler samt klinket til spanter og stævne. Bundstokke og opløbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigre. Båden er forsynet med essing samt bånd for og agter. Ovenpå essingen ligger dæk og platessing. Spanterne går op indenfor essingen med en tå på 1" hvorigennem klædning, essing og spant er forbundet med en klinke. Opståendet er for og agter af eg og er boltet til essingen. Det opstående er 1½" tykt, ved stævnene 1½'' højt og hen over midten 3" højt. Her er det 3/4" fyr med en halvrund liste på yder- og inderkant som sammen med opståendet danner lønning. Båden er forsynet med hugget ror, hvilket er brugt meget ved Sundet. Rigning: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl, fok og klyver. Klyveren er smøget direkte på sprydet, som ligger løst på en klampe ved siden af palstøtten. Farver: I bunden rød, over vandet blå, opstående og ruffer grå, dæk ferniseret. Bådens dybgående ca. 3 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 3: fiskekutter "Gorm".
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Kutter
    Værktøj til skibsbygning
    Træskib
    Søhistorisk Registratur
    Skibsdetaljer
    Skibsbygning
    Konstruktion
    Jolle
    Fiskekutter
    Fartøj
    Oplysninger af konservator Chr. Nielsen vedr. fiskekutter "Gorm". Opmåling nr. 3 Fiskekutter "Gorm" F.N. 250, Frederikshavn, bygget 1904-05 af bådebygger M. Mortensen, Frederikshavn, til fiskerne Peter Jensen, Søren Olsen og Elias Frederiksen alle Frederikshavn. Længde: 32' 9" = 10,28 m. Bredde: 12' 0" = 3,77 m. Højde: 6' 0" = 1,88 m. Kutteren ejedes 1945 af fiskerne N.M. Jakobsen og Germann C. Jakobsen, Vesterø, Læsø. Kutteren var forsynet med en 15 hestes 2-cylindret motor, "Alpha", Frederikshavn, en motor-type med cylindre til hurtig frakobling under fiskeri, så motoren kan benyttes såvel med een som med begge cylindre. Begge cylindre arbejder på samme krumtap. Kutteren er den første "haj" bygget i Frederikshavn, den er nu ombygget, forsynet med sty-rehus, dæk indtil damtragt, lille luge til damdæk og en større motor. Denne type kutter er den endnu mest dominerende type, dog er de nyere kuttere mere fyldige under vandet for at bære de, for behovet, større motorer. Byggemåde: Kutteren er bygget solid og godt forboltet. Klædning 1½" eg spigret og klinket til spanter. Stævne, spanter, bjælkevæger, bjælker og knæ af eg. Dæk 1½" x 5" fyr. Garnering, luger, damdæk og dørke af fyr. Under alle karme og ruf kraveller. Rigningen er jernvanter og stag, forbundet til røstjern med hampesytov og jomfruer. Sejlfø-ringen er storsejl, topsejl, fok og klyver. Storsejlet er uden bom, gaflen forsynet med jernrak-ke og sejlet er lidset til masten ved mastebånd. Klyveren løs og med indhalering på spryd. Kutterens maling: Skrog, skanseklædning og ruffer hvide. Lønning, ruftag og lemme stengrå. Skandæk, vaterbord og dæk ferniseret. Kutterens dybgående ca. 5 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1800-tallet
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Opmåling nr. 1: Læsø-jolle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    1800-tallet
    1900-tallet
    Kronologi
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af bådebygger og konservator Chr. Nielsen vedr. jolle fra Læsø Opmåling nr. 1 Læsø-jolle, bygget på Læsø ca. 1870 af stedlige fiskere, ejes 1945 af fisker Lars Nielsen Pe-tersen, Vesterø, Læsø. Længde: 20' 4" = 6,38 m. Bredde: 8' 5" = 2,64 m. Højde: 2' 10" = 0,89 m. Jollen er nu ombygget, forhøjet en planke og forsynet med motor, dam og ringdæk. Jollen er fyldig, lav og grundflydende og er derfor en til kystfiskeri og for sejlads stiv, ideel type. Byggemåde: Klædning 3/4" fyr. Stævne, køl, spanter, essing og knæ eg. Klædningen er bygget på klink, samlet med jernnagler samt spigret til stævne og spant. Bundstokke og op-løbere er lagt på siden af hverandre og forbundet med spigere. Jollen er forsynet med et lille sidedæk samt dæk agter over et lille skab, langrem, og mellem sejltofte og pumpetofte gar-nering hvor garn og fiskefangst har sin plads. Sejltofte og pumpetofte er faste. For og agter er en løs tofte samt forude en fangebjælke. Rigningen: Sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage, spidst topsejl og klyver. Sprydet er stukket gennem en bøjle på stævnen, hvorefter klyveren smøges direkte på sprydet, og idet klyveren strækkes, holdes sprydet på plads ved det tryk, strækket giver ned mod fangebjæl-ken, og idet klyverfaldet gives løst, glider sprydet ind i jollen af sig selv og klyveren er da nem at bjærge. Jollens farver: Skroget lysegrønt - fenderliste, essing og dæk gult - indvendig på klædning og garnering blanktjæret = banje kultjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.
  • Mount Stewart
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
  • Mount Stewart, plantage
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Kakao- og bananplanter.
  • Mount Stewart
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Kolonihistorie
    Den vestindiske kommission
    Fra den vestindiske kommissions rejse
  • Mount Stewart
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Kolonihistorie
    Den vestindiske kommission
    Fra den vestindiske kommissions rejse
  • La Grange
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Detalje af hovedstykke til seng i gæsteværelset på 1. sal.
  • Hr. Thornberg vejer bomuld
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Erhverv i kolonierne
    Bomuld
    Betty's Hope 1900-13
  • White Oak Hills
    Ukendt
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
  • Whim Greathouse, Interiør spisesal
    Ukendt
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Museer og samlinger
    Udenlandske museer og samlinger
    Interiør fra spisesalen på Whin Greathouse (nu museum)
  • Skroget på englandsbåden WINSTON CHURCHILL efter påsejling
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Fartøj
    Motorskib
    Passagerskib
    Kronologi
    1900-tallet
    Livet om bord
    Ulykker om bord
    Havari og forlis
    Kollision
    Da færgen KRONPRINSESSE INGRID stødte ind i englandsbåden WINSTON CHURCHILL. Billedet er fra en serie om englandsbåden WINSTON CHURCHILL doneret af Hanne-Lise Rechnagel. Hanne-Lise sejlede med englandsbåden WINSTON CHURCHILL i slutningen af 1960'erne og var med på skibets første rejse fra Genova til Danmark. Hun var receptionist om bord og mødte der sin mand Hardy Rechnagel, der var telegrafist på skibet.
  • Whim, Plantage, Nattevagt
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Museer og samlinger
    Udenlandske museer og samlinger
  • Whim, Plantage, Hestemølle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Museer og samlinger
    Udenlandske museer og samlinger
    Hestemøllemølle (Animal Mill) ved Plantagemuseet Whim. Rekonstruktion af valserne og krydset til de indsatte bomme. afb. i H.S. årbog 1973, 18 -
  • Opmåling nr. 77: jolle fra Skagen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle fra Skagen. Opmåling nr. 77. Skagen-jolle, bygget ca. 1900, opmålt i Skagen 1945. Længde: 16' 4" = 5,13 m. Bredde: 5' 7" = 1,75 m. Bredde : 2' 2" = 0,68 m. En fiks og let lille jolle, som har været ret udbredt ved kysten fra Ålbæk og ned mod Kandestederne. Jollen er en type ret lig de norske joller, men den har et mere fladt middelspant og er derfor bedre egnet til sejlads. Jollen fandtes i en 16- og en 18 fods type og er for og agter forsynet med et lille dæk, hvorunder der er skab. Byggemåde: Jollen er klejnt og letbygget. Stævne, knæ og spant er af eg. Opløbere og bundstokke er lagt ovenpå hinanden og danner tilsammen en ring fra essing til essing. Essing, tofter, dæk, skotter, køl og klædning er af gran. Klædningen 5/8" er bygget på klink og klinket til spant. Jollen er forsynet med jernskinne fra stævnen for, hen under kølen og op under det underste rorbeslag agter. Jollen er blevet roet med årer i åregafler. Rigning: Ingen vant, fokken er hægtet til en krog ved stævn. Masten står i en bøjle ved toften. Sejlføringen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage og fok. Jollens farver: Udenbords og på dæk hvid. Essing, fender og tofter stengrå. Banje, klædning og skotter blanktjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 77: jolle fra Skagen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle fra Skagen. Opmåling nr. 77. Skagen-jolle, bygget ca. 1900, opmålt i Skagen 1945. Længde: 16' 4" = 5,13 m. Bredde: 5' 7" = 1,75 m. Bredde : 2' 2" = 0,68 m. En fiks og let lille jolle, som har været ret udbredt ved kysten fra Ålbæk og ned mod Kandestederne. Jollen er en type ret lig de norske joller, men den har et mere fladt middelspant og er derfor bedre egnet til sejlads. Jollen fandtes i en 16- og en 18 fods type og er for og agter forsynet med et lille dæk, hvorunder der er skab. Byggemåde: Jollen er klejnt og letbygget. Stævne, knæ og spant er af eg. Opløbere og bundstokke er lagt ovenpå hinanden og danner tilsammen en ring fra essing til essing. Essing, tofter, dæk, skotter, køl og klædning er af gran. Klædningen 5/8" er bygget på klink og klinket til spant. Jollen er forsynet med jernskinne fra stævnen for, hen under kølen og op under det underste rorbeslag agter. Jollen er blevet roet med årer i åregafler. Rigning: Ingen vant, fokken er hægtet til en krog ved stævn. Masten står i en bøjle ved toften. Sejlføringen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage og fok. Jollens farver: Udenbords og på dæk hvid. Essing, fender og tofter stengrå. Banje, klædning og skotter blanktjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Opmåling nr. 77: jolle fra Skagen.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Jolle
    Konstruktion
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. jolle fra Skagen. Opmåling nr. 77. Skagen-jolle, bygget ca. 1900, opmålt i Skagen 1945. Længde: 16' 4" = 5,13 m. Bredde: 5' 7" = 1,75 m. Bredde : 2' 2" = 0,68 m. En fiks og let lille jolle, som har været ret udbredt ved kysten fra Ålbæk og ned mod Kandestederne. Jollen er en type ret lig de norske joller, men den har et mere fladt middelspant og er derfor bedre egnet til sejlads. Jollen fandtes i en 16- og en 18 fods type og er for og agter forsynet med et lille dæk, hvorunder der er skab. Byggemåde: Jollen er klejnt og letbygget. Stævne, knæ og spant er af eg. Opløbere og bundstokke er lagt ovenpå hinanden og danner tilsammen en ring fra essing til essing. Essing, tofter, dæk, skotter, køl og klædning er af gran. Klædningen 5/8" er bygget på klink og klinket til spant. Jollen er forsynet med jernskinne fra stævnen for, hen under kølen og op under det underste rorbeslag agter. Jollen er blevet roet med årer i åregafler. Rigning: Ingen vant, fokken er hægtet til en krog ved stævn. Masten står i en bøjle ved toften. Sejlføringen er sprydstagesejl, storsejl med løs sprydstage og fok. Jollens farver: Udenbords og på dæk hvid. Essing, fender og tofter stengrå. Banje, klædning og skotter blanktjærede. Jollens dybgående ca. 1 fod 6 tommer.
  • Whim, Plantage, Hestemølle
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Mellemamerika
    Kolonier
    Dansk Vestindien
    Skt. Croix
    Kronologi
    Plantage
    1900-tallet
    Museer og samlinger
    Udenlandske museer og samlinger
    Hestemølle (Animal Mill) på Plantagemuseet Whim. Restaureret af Robert Brown i 1973. Modtaget af Robert Brown P.O. 368, Frederiksted, St. Croix 3/4 1973.
  • Opmåling nr. 72: pram fra Løkken.
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Fartøj
    Konstruktion
    Pram
    Skibsbygning
    Skibsdetaljer
    Søhistorisk Registratur
    Træskib
    Værktøj til skibsbygning
    Kronologi
    1900-tallet
    Konstruktionstegning
    Sejlskib
    Oplysninger af Christian Nielsen vedr. pram fra Løkken. Opmåling nr. 72. 18 fods pram fra Løkken, bygget ca. 1916 af bådebygger og lineholder Chr. Vandkrog, Løkken, til fisker Martinus Valentinussen, Løkken. Længde: 18' 0" = 5,65 m. Bredde: 6' 4" = 1,99 m. Højde: 2' 4" = 0,73 m. Denne pram er en fra gammel tid af familien Mikkelsen i Lyngby bygget type. Den fik igen indpas under krigen 1914-18, da det kneb med petroleum. Chr. Vandkrog genoptog da bygningen af denne pramtype, som med sit stiksværd og ringe dybgående havde sin fordel ved landtagning frem for Hirtshalsprammen, der med sin højere køl da havde lettere ved at få vand indenbords. Byggemåde: Klædning 5/8"-gran, bygget på klink og klinket til spant, som er eg, og lagt på siden af hverandre eller forbundne med skotter. Sværdkisten står agter for sejltoften og er forbundet til denne med knæ samt til en smallere tofte, som ligger ved kistens agterkant. Her agter for et rum til redskaber og fangst, som er forsynet med et langskot for at grejerne under sejlads ikke skal skride i læ. Sværet er et stiksværd som rækker ca. 18" under prammens køl. Inderkøl, banje og tofter er af gran, spanter, knæ og forspejl af eg. Essingen ligger en planke nede og består af 2 stykker 1" x 1½" gran. Essingen er anbragt så lavt for at få. prammen let ovenom. For at beskytte bunden er prammen forsynet med sidekøle. Prammen ros i åretolde. Sejlføringen er smakke, topsejl, fok og klyver. Masten er anbragt i et hul i toften og er ikke forsynet med vant. Smakken er højnokket og med løs sprydstage. Prammens farver: Udvendig fra køl kultjæret, med undtagelse af de 2, øverste planker som er hvide. Øverste planke indvendig, essing, agterdæk og tofter gule. Indenbords og banje blanktjæret. Prammens dybgående ca. 1 fod.