Farvelagt tegning af J. Hammer1810: "Huglei: en Morsk Plads i Bengalen" (morsk = Maurisk, "Mohrisch" :Indisk, i modsætning til Frederiksnagore, der HS. nr. 1949:0260. siges at være en dansk plads). Hugli ses fra floden; grøn bred med villaer og ind imellem de indiske hytter; palmer og træer; til venstre pynt med ruiner og indere med båd, til højre muret bro over biflod. - På floden flere af indiske skibe og både; nogle med røde flag, et med rødt flag med hvid halvmåne, atter et med engelsk flag. Måler. 36,1 x 62,9 cm. Meget naiv og perspektivisk forkert fremstilling. På sort felt forneden ovenfor citerede tekst med hvide bogstaver, samt signatur: "Tegnet i Aaret 1810 af J. Hammer". Tegningen noget plettet og skjoldet. Y. O. J. Hammer var iflg. blyantspåskrift dansk kaptajn. Indlagt seddel i protokol skrevet af Ole Feldbæk 1978: I 1755 erhvervede Asiatisk Kompagni tre små landsbyer i Bengalen ved bredden af Hughlifloden; og i landsbyen Serampore placerede kompagniet sin loge, som officielt fik og beholdt navnet Frederiksnagore. Fa 1770'erne udviklede Serampore sig til at blive et smukt og velholdt europæisk beboelsesområde, der allerede dengang fungerede som en art forstad til det britiske Calcutta 10 miles længere nede ad floden.

Farvelagt tegning af ubekendt indisk kunstner: Den danske loge Frederiksnagore, set fra Hooglifloden, ca. 1800. Langs bredden en række indiske paladser, og mere beskedne huse, helt til højre indiske hytter; bag husene skov og palmer; i baggrunden bjerge; til højre den danske flagmast med Dannebrog; på floden de indiske ro- og sejl-både (de fleste sejlende mod højre set mod styrbord, en mast med sejl); flere bøjer (til fiskegarn) i rækker; ud for flagmasten to danske fartøjer, en brig og en fregat, begge set mod styrbord, med aftaklede master og med Dannebrog over hækken. Omgivet af bred hvid kant; sammensat af 4 stykker; usigneret. Flad ubejdset ramme. Måler: 52 x 25,4 cm Y.O. Indlagt seddel i protokol skrevet af Ole Feldbæk 1978: I 1755 erhvervede Asiatisk Kompagni tre små landsbyer i Bengalen ved bredden af Hughlifloden; og i landsbyen Serampore placerede kompagniet sin loge, som officielt fik og beholdt navnet Frederiksnagore. Fa 1770'erne udviklede Serampore sig til at blive et smukt og velholdt europæisk beboelsesområde, der allerede dengang fungerede som en art forstad til det britiske Calcutta 10 miles længere nede ad floden.

Farvelagt tegning, vist (kopi) af Premierløjtnant Gregers Daa Trellund: Kort af Trankebar by og fæstningen Dansborg 1733. Nord til venstre, foroven havet; byen ses i fugleperspektiv med mure, volde, bastioner, porte, gader (danske navne, som f.eks. "Wimmell-Schafft", "Lawendelstrede", "Forlokrenstrede", osv, enkelte indiske navne: "Mangastrede", "Kasckon Strede, "Settygaden"), huse, paladser, templer, haver osv.; til højre Dansborg med kanoner, stort splitflag, træhest (?) osv. - Foroven legende med forklaring af tal og bogstaver på kortet. Måler: 77,5 x 80,7 cm. Omgivet af tuschramme; nederste højre hjørne afrevet. På karton. Prof. ramme i sort og guld. Y. O. Indlagt seddel i protokol: Skrevet af Ole Feldbæk 1978: Den befæstede by Tranquebar med fortet Dansborg i slutningen af 1690erne; øst opad. Sydligst mod floden ses kompagniets pakhuse samt fortet. Den sydligste del af byen præges af lige gader og af mange skyggefulde træer. Det er den europæiske bydel, med boliger og med den protestantiske og den katolske kirke. Størstedelen af byen udgøres af den mindre regelrette indiske bebyggelse, I den indiske bydel afspejler gadenavnene de lokale erhverv: tøjmalere, garvere, slagtere, købmænd, toldere og vekselerere. Igennem hele det 18. århundrede beholdt Tranquebar stort set dette udseende. Markante nybygninger var alene to nye kirker, hvoraf den ene tilhørte den lutherske mission.