Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists.Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.
Processing...
Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.
M/S BELLA DAN af Esbjerg. Indsat på West Coast Line ruten.
"Firmaet (Rederiet) J. Lauritzen foretog i
1938 en bemærkelsesværdig disposition.
Den 4. januar oprettedes det selvstændige
rederi, Rederiet Ocean A/S, hvortil over førtes alle Dampskibsselskabet Vesterhavet
A/S’ 7 »reefer«-skibe samt 8 af de nyeste
dampskibe, som var beskæftiget på den af
rederiet i begyndelsen af 1930’erne opret tede linjefart mellem USAs østkyst og Syd amerikas vestkyst, den såkaldte West Coast
Line. Overførslen af de i alt 15 skibe blev
anmeldt til det danske skibsregister 22.
januar 1938." Kilde Årbog 2001 uddrag fra Christian Lund". Chilean Reefer’s korte liv 1936 -1941
Konstruktionstegning til M/S ROMSØ. Plantegning over hele skibet; bådedæk, salondæk, øverste bildæk, mellemste bildæk, nederste bildæk og mellemdæk samt top af styrehus. Færge på ruten Halsskov - Knudshoved.
M/S AUSTRALIAN REEFER af Esbjerg.
Album med foto af skibe fra rederiet J, Lauritzen. Samlingen er ikke komplet; dækker perioden 1899 - 1962.
Ophavsmand Christian Ulrik Jensen
Bagsiden af postkort med M/S AMERICAN REEFER af Esbjerg.(000062110)
Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.
M/S AMERICAN REEFER af Esbjerg.
Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.
M/S BRAZILIAN REEFER af Esbjerg.
"Blandt 1930’ernes smukkeste skibe var de
tre søsterskibe CANADIAN REEFER, CHILE AN REEFER og BRAZILIAN REEFER, bygget
ved A/S Nakskov Skibsværft. Hvert skib var
på 2.350 tons dw; maskineriet var en 2250
IHK - B&W motor, som gav en fart på knap
14 knob - egentlig ikke særlig hurtigt for
den tidsalders specialskibe, som disse jo
repræsenterede. De indgik i Rederiet J.
Lauritzens flåde af hvidmalede køleskibe,
hvis udseende mere tydede på en lystyacht
end på et fragtskib. Apteringen var yderst
smagfuld, og besætningen havde - efter
Lauritzen-ånden - hver sit kammer." Kilde: Årbog 2001: Christian Lund". Chilean Reefer’s korte liv 1936 -1941
Bagsiden af postkortet med M/S EGYPTIAN REEFER af Esbjerg ( 000062107) .
Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.
Postkort med M/S EGYPTIAN REEFER af Esbjerg
Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.
M/S ASTA af Esbjerg.
Album med foto af skibe fra rederiet J, Lauritzen. Samlingen er ikke komplet; dækker perioden 1899 - 1962.
Ophavsmand Christian Ulrik Jensen
M/S DORA af Esbjerg.
Album med foto af skibe fra rederiet J, Lauritzen. Samlingen er ikke komplet; dækker perioden 1899 - 1962.
Ophavsmand Christian Ulrik Jensen
Postkort med S/S SELMA af Esbjerg. På kortet er trykt fartøjsoplysninger.
Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.
S/S TANJA af Esbjerg.
Album med foto af skibe fra rederiet J, Lauritzen. Samlingen er ikke komplet; dækker perioden 1899 - 1962.
Ophavsmand Christian Ulrik Jensen
S/S LAILA af Esbjerg. Foto af S/S LAILA midtskibs med en af værftets kraner i baggrunden.
"Søforklaring i Boston d. 24/3 37. Søforhør i Helsingør d. 22/4 37.
Kl. 1015 under Losning af Salpeter i Sække, opdagedes Ild i en Salpetersæk i Forlasten. De ombord værende Havnearbejdere forsøgte sammen med Besætningen at slukke Ilden; men den bredte sig hurtigt, og da der samtidig indtraf flere Eksplosioner, maatte alle ombordværende forlade Skibet. Brandvæsenet fra Land blev tilkaldt, og Kl. 1530, da L.s Last- og Maskinrum var sat under Vand, lykkedes det at blive Herre
over Ilden. Ved Branden blev Forskibet og Broen ødelagt, ligesom Salonhuset med kamre, Bestiklukaf og Radiorum samt Skibets Navigeringsmidler og Bibliotek blev stærkt beskadiget.
Anm. Ministeriet maa antage, at Ilden er opstaaet ved at Gnister fra Skorstenen paa en kulfyret Vandbaad, der laa langs Siden af L., er faldet ned i L.s aabne Forluge og har antændt Salpeterladningen." Kide: Søykkestatistik 1937