Are you sure you want to delete this item? Are you sure you want to delete these 0 items?

Download

Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists. Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.

Processing...

Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.

Add assets to album

  • Portræt af storfangeren Adam fra Krasuk
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kolonier
    Grønland
    Kunst
    Tegning
    Folkeliv i kolonierne
    Personalia
    Portræt
    Blyantstegning af Harald Molkte: Portræt af storfangeren Adam fra Krasuk. Hovedbillede, en face; kort hår, lige afskåret over panden. Dateret 29 april 1904. Mål: 0,27 x 0,21 m.
  • Portræt af dansk udligger, Søren Nielsen, Tassiussak
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kolonier
    Grønland
    Kunst
    Tegning
    Folkeliv i kolonierne
    Personalia
    Portræt
    Tegning, bly og kridt, af Harald Molkte. Portræt af dansk udligger, senere underassistent Søren Nielsen, Tassiussak. Skulderbillede, en face, fuldskæg, ternet tørklæde, mørk baggrund. Sign. Harald Molkte, 23/2.1904 Tassiussak. Mål: 0,315 x 0,215 m.
  • Portræt - Coninck de Frederick
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Kunst
    Kronologi
    Kolonier
    Topografi
    Handel og Søfart
    Handelshistorie
    Rederi
    Maleri
    Danmark
    Sjælland
    Dansk Guinea
    Dansk Ostindien
    Dansk Vestindien
    Personalia
    Portræt
    Portræt af storkøbmand og reder Frédéric de Coninck udført 1799 af den engelske maler Daniel Orme. Olie på lærred. Stueinteriør: lysåbning med rødt draper og udsyn over Kaninholmen i Furesøen, nogle småfartøjer, bådebro, flagstang med Dannebrog. Under åbningen et skrivebord med skrivesæt, blækhus, pennefjer, sandkrus og en opvindet tælleprås, dokument hvorpå læses: à monsieur/monsieurs F. de Coninck/Conseilles d'Etat/Copenhague/London. På det øverste brev i brevbunken læses: F. de Coninck/His danish Majesty/Company ... India/Albert Royal Hall/London. De Coninck sidder i armstol. Ansigt og figur er vendt mod venstre. T.h et spejl i guldramme. Hoved og ansigt er dominerende i billedet. Grå tilbagestrøget paryk med pukkel over hvert øre, rødmosset hudfarve, mørke buskede bryn, brune øjne, kødfuld næse, smalle læber og dobbelthage. Blå frakke med bred krave og revers, blanke knapper. Bukser af samme blå stof. Hvid vest af silkebrokade, halsbind med kalvekrøs af tynd hvid silke, silkeflæse v. håndleddet. Signetring (rød sten/guld) ses nedenfor vesten. Betegnet og signeret nederst t.h: F. C (Conincj) Æ (Aatis) 59/1799/Daniel Orme. Pictor Houdini. Blændrammemål: 102 x 127 cm. Guldramme: 122 x 147,5 cm. Frédéric de Coninck (1740-1811) var hollandsk storkøbmand i Danmark. Han var en af initiativtagerne til ophævelsen af Asiatisk Kompagnis indiske monopol i 1772 og etablerede et af hovedstadens største handelshuse med oversøiske produkter. Med syv store skibe hjemførte han varer fra bl.a. Vestindien, Ostindien og Guinea. Ved at udnytte Danmarks neutralitet blev han et af landets største redere. Under Englandskrigen blev han anklaget for landsforræderi, da han havde ordnet provianteringen til den engelske armé, men frifundet i 1809.
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Gruppebillede af minens medarbejdere. I forreste række sidder forvalteren med familie. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Isbjørnetrofæet fremvises efter jagten. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Isbjørnetrofæet fremvises efter jagten. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Isbjørnetrofæet fremvises oprejst. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Gruppebillede af arbejdere ved Ivigtut Kryolitminen. Næsten identisk med foto 000061407- men bemærk; herren i hvid jakke, forreste række nr. 4, set fra højre. Han har rykket lidt på sig. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Fartøj
    Dampskib
    Skonnert
    3-mastet skonnert
    Havnevæsen
    Kaj
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Udskibningsbroen i Ivigtut; en del personer står på broen og et ukendt 3-mst. dampskib er i baggrunden. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Ivigtut; kryolitminen
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Gruppebillede af de ansatte ved minen i Ivigtut. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    1900-tallet
    Grønland
    Kronologi
    Topografi
    Personalia
    Gruppebillede
    Søhistorisk Registratur
    Gruppebillede af de ansatte ved minen i Ivigtut optaget i modlys. En isbjørn ligger i forrest. Kryolith Mine- og Handelsselskab blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolit ved Ivigtut i Grønland, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen m. fl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere. Kryolitten blev både eksporteret direkte til USA og sejlet til København, hvor råstoffet blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Fra 1940 indtrådte staten som hovedaktionær i virksomheden og fabrikken blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Kryolitten blev anvendt som katalysator ved fremstilling af aluminium og især under 2. verdenskrig, var der efterspørgsel efter det. I 1987 stoppede brydningen, da minen var blevet tømt for ca. 4 mio. ton kryolit. Kilde: Erhvervsarkivet. Kryolith Mine- og Handelsselskab
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Fra indvielsen af de nye lokaler; dronning Ingrid skriver sit navn; bag hende Kong Frederik IX, skibsreder Knud Lauritzen og skibsinspektør E.N. Erichsen.
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Overbibliotekar kapt. E. Juul-Hansen, kapt. Aage Nielsern.
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Kong Frederik IX og skibsinspektør E.N. Erichsen
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Bibliotekar fru Frimondt Sørensen, fru Ulla Christiansen og dronning Ingrid.
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Bibliotekar fru Frimondt Sørensen overrækker dronning Ingrid blomster.
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Dronning Ingrid og skibsreder Knud Lauritzen.
  • Søfartens bibliotek i nye lokaler
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Kulturel organisation
    Social organisation
    Personalia
    Gruppebillede
    Danmark
    Sjælland
    København
    Søfartens bibliotek i nye lokaler (Nyhavn 63) d. 24/4 1950. Den norske velfærdschef Frederik Haslund, Dronning Ingrid, kapt. E. Juul-Hansen, forretningsfører H.J. Christiansen (Dansk Styrmandsfor.) og Knud Lauritzen.
  • Newcastle. Nuværende danske sømandskirke i Jesmond, Eslington Ro
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Kirkesalen.
  • Newcastle. Nuværende danske sømandskirke i Jesmond, Eslington Ro
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Bagvæggen i kirkesalen (1949) udstyret som mindevæg for de under 2. verdenskrig omkomne danske søfolk. I bogen navne på 1406 døde sømænd.
  • Newcastle. Nuværende danske sømandskirke i Jesmond, Eslington Ro
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Den danske sømandspræst H.F. Petersen & hustru ved døren til kirken og præstegården.
  • Selskab af kredsmedlemmer i den svensk-danske sømandskirke i Rot
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Fartøj
    Motorskib
    Navigation
    Nautiske instrumenter
    Gående ombord på ØK's M/S BUSUANGE.
  • Selskab af kredsmedlemmer i den svensk-danske sømandskirke i Rot
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Fartøj
    Motorskib
    Navigation
    Nautiske instrumenter
    Ombord på ØK's M/S BUSUANGE hvor overstyrmand H. Hjaltason forklarer skibets indretning.
  • Selskab af kredsmedlemmer i den svensk-danske sømandskirke i Rot
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Fartøj
    Motorskib
    Navigation
    Nautiske instrumenter
    Ombord på ØK's M/S BUSUANGE hvor kapt. G. Jensen og overstyrmand H. Hjaltason forklarer.
  • Rotterdam svensk og dansk sømandskirke, Rochussensstraat
    M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA
    Søhistorisk Registratur
    Topografi
    Kronologi
    Organisationer
    1900-tallet
    Sømandskirke
    Europa
    Personalia
    Gruppebillede
    Haven bag den svenske/danske sømandskirke. Byens største have, med sjældne træer.