Oops! Something went wrong! It doesn't appear to have affected your data. Please notify your system administrator if the problem persists.Access denied
Your session was expired. Page will be reloaded.
Processing...
Your assets are ready. If the download does not start automatically, click Download.
Havnen i Charlotte Amalie på Skt. Thomas i Dansk Vestindien. Farvelagt fotografi. Fotografiet er ikke dateret, men kortet er afsendt den 26. januar 1914. Kortet er sendt til en Hr. F. Hansen i Helsingør og skrevet af Martin Hansen, formodentlig en slægtning. Poststemplet er ulæseligt, men den skrevne tekst, der indeholder almindelige hilsner, er tydelig.
Kortet er trykt for Taylor's Book Store.
Charlotte Amalie og havnen set fra bjergene, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82). provisor på Riises Apothek.
Charlotte Amalie og havnen set fra bjergene, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82). provisor på Riises Apothek.
Maleri af Jens Thielsen Locher, 1848: Frederiksted, Skt. Croix med bark MARY af København i forgrunden. Nærmere kysten ligger skonnert VIGILANT for anker. MARY kæntrede 6. september, 1869, og blev kondemneret i Manzanilla, Cuba. VIGILANT blev bygget i 1790 i Baltimore og udrustet til kapersfart. Efter at være blevet opbragt og prisedømt solgtes skibet til den danske orlogsflåde og blev armeret med 12 kanoner. 1802-1825 var den i privat fart. Under oprøret på Skt. Croix i 1848 var VIGILANT i forgrunden ved at overføre en hjælpestyrke til Christiansted. Skibet blev senere postskonnert mellem de Vestindiske øer og ophugget 1923.
Kvinde bærende vandflasker og en gryde/beholder til vand fotograferet ved Centralfaktoriets Saftstation, Skt. Croix, 1903.
En dreng og en høne går bag hende.
Pige med trækar på hovedet, trækarret er formodentligt fyldt med vand, på Centralfaktoriets Saftstation, Skt. Croix, 1903. I baggrunden ses en bro, trappeopgang og en bygning.
En ældre mand og en kvinde fotograferet sammen med tre drenge og en anden, yngre, mand, på Centralfaktoriets Saftstation, Skt. Croix, 1903.
I baggrunden ses en bro, trappeopgang og en bygning.
Til venstre yderst i billedet ses et muldyr.
Maleri, olie på pap, af Frederik Visby visende Charlotte Amalie, Skt. Thomas, Dansk Vestindien, set fra reden.
I forgrunden havnen med bolværk, både og joller; chalup med solsejl og Dannebrog. Lagerhuse og til højre en del af fortet. Bag havnen byens huse, strækkende sig op på høj, hvorpå et rundt tårn ses.
Maleriet er signeret Fr. Visby og har på bagsiden en seddel med følgende oplysninger: The mainwharf and Langs Tower, the Kings-garden. Main Hotel etc. in St. Thomas.
MÃ¥ler 26,5 x 33,6 cm.
Maleri, olie på pap, af Frederik Visby visende Charlotte Amalie, Skt. Thomas, Dansk Vestindien, set fra reden.
På maleriet ses havnen med lagerhuse, til højre agterpartiet af en sejlskib under reparation?), haver, træer, huse strækkende sig op af høj. I baggrunden grønne bjerge.
Maleriet er signeret Fr. Visby - St.- Thomas.
MÃ¥ler 24,4 x 33,5 cm.
Maleri, olie på pap, af Frederik Visby visende Charlotte Amalie, Skt. Thomas, Dansk Vestindien, set fra reden.
På maleriet ses havnen med bolværk, lagerhuse, skibsværft, palmer, huse strækkende sig op ad høj, hvis top krones af palads. I baggrunden grønne bjerge.
Maleriet er signeret Fr. Visby.
MÃ¥ler 26,5 x 34,4 cm.
Farvelagt teging af Frederik Visby visende Charlotte Amalie, Skt. Thomas, Dansk Vestindien.
På tegningen, der er holdt i lyse nuancer, ses den romersk-katolske kirke samt torvet foran. En række mennesker og arbejdsdyr opholder sig på pladsen, der er omkranset af huse af forskellig højde.
MÃ¥ler 14,7 x 23,5 cm.